Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

225 Humussyrer, der er skadelige for mange højere Planter, og Flo- raen i Mosehuller har derfor ogsaa en væsentlig anden Sammen- sætning end i saadanne Vande, der er fattige paa Humusstoffer. Og naar der paa Bunden af Vandet ophober sig større Mængder af døde Dyr og Planter, som forraadner under Frigørelsen af Sumpgas, Svovlbrinte o. a. giftige Luftarter, vil disse naturligvis blande sig med Vandet og bl. a. ogsaa begærligt tilrive sig dettes Beholdning af fri Ilt, saa der intet bliver heraf til Underholdning af Organismernes normale Aandedræt. Dette kan finde Sted ikke alene i det ferske Vand (Moser og Søer), men ogsaa ofte paa Bunden af Havet. I vore Farvande findes der f. Eks. ofte op- hobet store Masser af raadnende Tang (»Dødtang«), hvorfra næ- sten alt Dyreliv forsvinder, og Det sorte Havs Bund er bedækket med saadanne gærende Dyndmasser, at den er saa at sige helt uden organisk Liv, fraregnet de Bakterier, der besørger Gæringen eller udnytter Gæringsprodukterne som Næringsstoffer (f. Eks. Svovlbakterier). Af Vandets Salte benytter mange Dyr navnlig Kalk og Kiselsyre til at bygge deres Skaller af. Hvorvidt de optager an- dre mineralske Forbindelser direkte som Næringsstoffer, maa vist betragtes som tvivlsomt. Men de altid neddykkede Dyr er jo henviste til at tage al deres Ilt fra den i Vandet opløste Behold- ning heraf, og det har da stor Betydning, at de nederste Vandlag i dybe Søer og Have (vel paa Grund af Vertikalstrømninger) i Hovedsagen har samme Iltindhold som de øvre. Og naar Polar- havene har et forholdsvis saa rigt Dyreliv, menes dette ogsaa at staa i Forbindelse med det kolde Vands store Iltindhold. Medens vi angaaende Planternes og Dyrenes Forekomst og Udbredelse i de aabne Vande maa henvise til, hvad der herom er fremført S. 110—123 °g z95—97 samt til et senere Afsnit om Organismernes geografiske Fordeling, skal her kim endnu omtales den Indflydelse, som Havets og visse Indsøers store Saltmængde i Almindelighed øver paa dem. Det er jo kun en yderst ringe Del af disse Salte, der tjener Planterne til Næring, og alligevel synes baade de og Dyrene, der lever i Havet, at være saaledes tilpassede til deres Nærværelse, at de ikke kan undvære dem. De allerfleste Vandorganismer er en- ten udprægede Ferskvands- eller Saltvandsformer. Kun nogle faa kan leve i begge Medier, saaledes en Del Hvirveldyr som Søkøer, 15