Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
226 Delfiner, Søslanger, Skildpadder, Hajer, Rokker, Laks, Stør, Aal m. fl., der tildels foretager Vandringer fra Havet op i de ferske Vande og omvendt. Men af lavere Dyr er det kun nogle faa Bløddyr og Krebsdyr, der kan taale disse Forandringer. Som en almindelig Regel gælder ellers, at hvis Vandets Saltindhold bliver forøget eller formindsket med 1/3, gaar Hovedmængden af Vand- dyrene til Grunde, og des hurtigere, jo hurtigere Forandringen sker. Kun naar Forandringerne sker ganske langsomt, har det været muligt at vænne enkelte udprægede Ferskvandsdyr til det salte Vand og omvendt. De fleste Dyr og Havalger er endogsaa tilpassede til ganske snævre Grænser for Saltmængden (er steno- haline), og derfor er denne Faktor i saa høj Grad bestemmende for de enkelte Arters Udbredelse. For at forstaa denne Følsomhed overfor Saltindholdet, maa i første Række de osmotiske Virkninger (se S. 201—04), dette kan udøve, tages i Betragtning. Naar en Klornatriumopløsning paa 1 °/0 er i Stand til at udøve et osmotisk Tryk paa 6,09 Atmosfærer, vil Havvand med 3—4 % Salte, der hovedsagelig bestaar af Klor- natrium, kunne virke med c. 20—25 Atmosfærers Tryk. Det siger da sig selv, at Organismer, der lever i saadant Vand, maa have et mindst lige saa stort osmotisk Modtryk i deres Celler, og at en pludselig Overførelse i mindre saltholdig eller endog i ferskt Vand vilde kunne faa alvorlige Beskadigelser eller Sprængninger af Cellerne til Følge, ligesom der ved Overførelsen af Ferskvands- organismer i salt Vand vilde kunne fremkaldes Plasmolyse (se S. 204) i Cellerne. Og kun for saa vidt Organismerne er i Stand til at regulere deres Cellers osmotiske Tilstand efter Omgivelser- nes, vil de kunne taale Vekslinger i Vandets Saltindhold. Mærkeligt er det, at det salte Vands Organismeverden, i alt Fald for Dyrenes Vedkommende, er saa langt rigere paa Former end det ferske Vands. Det synes endogsaa, som de fleste af dette sidstes Dyr nedstammer fra Havdyr eller ogsaa fra udprægede Landdyr. Men forøvrigt kan Vandets Saltindhold dog ogsaa blive saa stort, at intet levende kan trives deri. Dette gælder flere Saltsøer, blandt hvilke det døde Hav med dets 22 °/0 Salte jo er sørgeligt bekendt i saa Henseende. Her virker Saltene saa stærkt vand- sugende paa de levende Celler, at der straks indtræder en med Ophævelse af al Livsvirksomhed følgende Plasmolyse.