Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
4- At den indeholder visse nødvendige Næringsstoffer, d.
v. s. for Planterne bestemte uorganiske Salte, for nogle Dyr,
Svampe og Bakterier tillige organiske Stoffer. Det er her ogsaa
af stor Betydning, om Jordbunden ved saakaldet Absorption (se
S. 201 og S. 236) er i Stand til at fastholde nogle af disse Næ-
ringssalte og beskytte dem mod Udvaskning.
5- At den ikke indeholder saa store Mængder af G i ftstoff er,
at disse virker hæmmende eller dræbende paa Organismerne. Her
kan der enten være Tale om Stoffer, der i visse Mængder er
Gifte for alle Organismer, eller om saadanne, der er specifikt
skadelige for bestemte Dyr eller Planter.
Disse Krav vil i meget forskellig Grad være opfyldte i for-
skellige Jordbundsfornier, af hvis fysiske og kemiske Struktur de
i saa høj Grad er afhængige. De er særlig knyttede til Jordbun-
dens finere Bestandele, og derfor er dens Findelingsgrad af saa
stor Betydning i saa Henseende. Man skelner her mellem Skelet-
jord og Fin jord, idet man ved den første forstaar Jordbun-
dens Indhold af Stene og grovt Grus, ved den sidste Dele, der
er mindre end 2mm i Diameter1)- Finjorden deles igen i Sand,
af en Kornstørrelse mellem 0,25 og 2 mm, Støv, af en Kornstør-
relse mellem 0,0015 og 0,25mm, og Slam, af hvad der har en
endnu mindre Diameter. Baade Støv- og Slampartikler lader sig
iøvrigt slemme fra Sandkornene (ved den saakaldte Slemnings-
analyse), idet de i kortere eller længere Tid, efter Findelings-
graden, holder sig svævende i Vand, medens Sandet straks sætter
sig til Bunds, saa snart Vandet er roligt. Da Smaadelene i Jor-
den ikke altid har lige stor Udstrækning i alle Retninger, men
ogsaa kan fremtræde som plade- eller naaleformede Krystaller eller
som uregelmæssigt formede, amorfe, Smaalegemer, faar dette selv-
følgelig Betydning for den indbyrdes Lejring og mange i Forbin-
delse dermed staaende Egenskaber ved Jorden; men herpaa kan
vi dog paa dette Sted ikke komme nærmere ind. (Se herom
Lære- og Haandbøger i Jordbundslære).
At faa et direkte mikroskopisk Billede af en Jordprøve, der
viser dennes naturlige fysiske Struktur, vil kun undtagelsesvis
kunne lade sig gøre, men ved Undersøgelsen af dens enkelte Be-
standdele og Bestemmelsen af det indbyrdes Forhold, hvori disse
x) Tidligere har man undertiden draget Grænsen mellem disse to Bestand-
dele ved Partikler paa 0,5 eller endog 0,25mra Diameter.