231
er blandede, vil man kunne konstruere et Billede som hosstaaende
skematiske Figur 91 (tegnet af Botanikeren Julius Sachs). Mellem
mineralske og organiske Smaadele af forskellig Størrelse findes de
Hulrum, som er fyldte dels med Vand, dels med Luft, og ind i
saadanne kiler sig et Par Rodhaar af en Plante. Naar Vandmæng-
den aftager, tiltager Luftmængden, og dette vil ske dels derigen-
nem, at Planterødderne opsuger Vandet, dels ved almindelig For-
dampning. Da Vandlagene i en ikke alt for udtørret Jord staar
i Forbindelse med hverandre, vil Sugningen fra Planterødderne
ogsaa kunne sætte Vandet i nogen Afstand fra disse i Bevægelse.
Fig. 91. Skematisk Billede af Jordbundens Bygning. Mellem Jordens faste,
mørkt skraverede, Dele (N, S, T), findes, lyst skraverede, Vandlag (?) og, helt
lyse, Luftrum (a, y, <J ovs.). Til Venstre er tegnet Overhuden af en ung Rod,
der sender Rodhaar (/z og h') ind imellem Jorddelene.
Tilsidst vil saa meget kunne opsuges eller dampe bort, at der intet
synligt draabeflydende Vand findes i Jordens Porer, højst mikrosko-
piske Lag om og i de enkelte faste Dele, d. v. s. adsorberet og
imbiberet Vand (se S. 198). Men netop denne sidste Beholdning
fastholdes med stor Kraft og i Mængder, der er forskellige efter
Jordbundsarten og stigende med denne Findelingsgrad, idet de staar
i Forhold til den samlede Overflade, Smaadelene frembyder. Denne
Evne hos Jordbunden til at fastholde de sidste Rester af draabe-
flydende Vand kaldes dens Hygroskopicitet, der ogsaa kan
give sig til Kende ved Fortætning og Indsugning af luftformige