Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

232 Vanddampe. Det er saaledes navnlig den meget findelte Lerjord og den paa organiske Stoffer (Muld, Humus) rige Jordbund, der udmærker sig ved stor Hygroskopicitet. Lerpartiklerne virker ved deres ydre Overflade, der fremkalder stærk Adsorption, de orga- niske Stoffer tillige ved deres saakaldte »indre« Overflade, idet de er i Stand til at indsuge (imbibere) Vand og Vand- dampe imellem de Smaadele (Miceller), af hvilke de er byggede op (se S. 198). Med Hensyn til Jordbundens vandholdende Evne er det dog ikke alene dens Hygroskopicitet, som nærmest hænger sammen med dens kemiske Beskaffenhed og Findelingsgrad, men ogsaa dens Ka pi 11 arit et, d. e. dens Evne til ved Haarrørskraften at suge Vand fra omgivende vandrigere Lag og faa det jævnt for- delt mellem de faste Partikler, som har Betydning. Og denne sidste beror i saa høj Grad paa Jorddelenes øjeblikkelige indbyrdes Lej- ring. Den stærkt hygroskopiske Jord, som f. Eks. Lerjord, kan godt have en ringe Kapillaritet, idet den ved Udtørring er tilbøje- lig til at revne og danne Knolde, som afbryder de som Haarrør virkende fine Kanaler i den. Ved passende Indblanding af grovere Dele (Sand, Kalkkorn) mellem de finere (Lerpartikler), ved Frost eller ved rent mekanisk Sønderdeling (Bearbejdning) kan der i saa Tilfælde skaffes en for Organismerne gunstig Kapillaritet tilveje. At der samtidig er baade rigeligt afVand og Luft i Jorden, er naturligvis det bedste for Organismerne, og det ene behøver da heller ikke at udelukke det andet. Er alle Jordens Hulrum fyldte med Vand, vil der ganske vist i Almindelighed findes en alt for ringe Mængde — særlig af Ilt — for Organismernes Behov, men en stor Luftbeholdning kan godt være kombineret med en rigelig Vandmængde. Dette afhænger bl. a. af Jo r d b u n den s saakaldte Pore volumen eller den Del af en Jordprøves Rumfang, der vil være fyldt med Luft, naar Jorden er ganske tør. Og her spiller igen Smaadelenes Uensartethed og Størrelse samt deres mere eller mindre faste Lejring en stor Rolle. En muldrig Jord har f. Eks. som oftest et stort Porevolumen og kan samtidig føre rigeligt baade af Vand og Luft, medens en tæt pakket Lerjord kan have et forholdsvis ringe Porevolumen. Hvad Jordbundens Varme angaar, saa er den for største Delen afhængig af den tilførte Solvarme og hidrører kun i mindre Grad fra Fortætning af Vanddampe, Iltningsprocesser og de Gæringer, som