Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
Vanddampe. Det er saaledes navnlig den meget findelte Lerjord
og den paa organiske Stoffer (Muld, Humus) rige Jordbund, der
udmærker sig ved stor Hygroskopicitet. Lerpartiklerne virker ved
deres ydre Overflade, der fremkalder stærk Adsorption, de orga-
niske Stoffer tillige ved deres saakaldte »indre« Overflade,
idet de er i Stand til at indsuge (imbibere) Vand og Vand-
dampe imellem de Smaadele (Miceller), af hvilke de er byggede
op (se S. 198).
Med Hensyn til Jordbundens vandholdende Evne er
det dog ikke alene dens Hygroskopicitet, som nærmest hænger
sammen med dens kemiske Beskaffenhed og Findelingsgrad, men
ogsaa dens Ka pi 11 arit et, d. e. dens Evne til ved Haarrørskraften
at suge Vand fra omgivende vandrigere Lag og faa det jævnt for-
delt mellem de faste Partikler, som har Betydning. Og denne sidste
beror i saa høj Grad paa Jorddelenes øjeblikkelige indbyrdes Lej-
ring. Den stærkt hygroskopiske Jord, som f. Eks. Lerjord, kan
godt have en ringe Kapillaritet, idet den ved Udtørring er tilbøje-
lig til at revne og danne Knolde, som afbryder de som Haarrør
virkende fine Kanaler i den. Ved passende Indblanding af grovere
Dele (Sand, Kalkkorn) mellem de finere (Lerpartikler), ved
Frost eller ved rent mekanisk Sønderdeling (Bearbejdning) kan
der i saa Tilfælde skaffes en for Organismerne gunstig Kapillaritet
tilveje.
At der samtidig er baade rigeligt afVand og Luft i Jorden, er
naturligvis det bedste for Organismerne, og det ene behøver da
heller ikke at udelukke det andet. Er alle Jordens Hulrum fyldte
med Vand, vil der ganske vist i Almindelighed findes en alt for
ringe Mængde — særlig af Ilt — for Organismernes Behov, men
en stor Luftbeholdning kan godt være kombineret med en rigelig
Vandmængde. Dette afhænger bl. a. af Jo r d b u n den s saakaldte
Pore volumen eller den Del af en Jordprøves Rumfang, der vil
være fyldt med Luft, naar Jorden er ganske tør. Og her spiller
igen Smaadelenes Uensartethed og Størrelse samt deres mere eller
mindre faste Lejring en stor Rolle. En muldrig Jord har f. Eks.
som oftest et stort Porevolumen og kan samtidig føre rigeligt
baade af Vand og Luft, medens en tæt pakket Lerjord kan have
et forholdsvis ringe Porevolumen.
Hvad Jordbundens Varme angaar, saa er den for største Delen
afhængig af den tilførte Solvarme og hidrører kun i mindre Grad
fra Fortætning af Vanddampe, Iltningsprocesser og de Gæringer, som