Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

233 kan finde Sted i den1). Kun hvor der kunstigt tilføres Jorden større Mængder af gæringsdygtigt organisk Stof i Form af Gød- ning, vil der under Omsætningen heraf i kort Tid kunne finde en større Varmeproduktion Sted — noget Gartnere benytter sig af ved Drivning af Planter i Mistbænke o. 1. ved saakaldet »Un- dervarme«. Hvorvidt Solvarmen — direkte eller gennem den opvarmede Luft — formaar at trænge ned i Jordbunden og fremkalde en kendelig Temperaturforhøjelse, afhænger af flere Egenskaber ved Jorden. De allerøverste Jordlag opvarmes bl. a. i meget forskellig Grad efter deres Varmefylde. Da Vandet er det Stof, der har den største Varmefylde, d. v. s. kræver den største tilførte Varme- mængde for at opvarmes i Grad (hvorfor man har sat dets Varme- fylde = i), vil en fugtig Jord af den Grund opvarmes mindre end en tør. De øvrige almindelige Jordbundsbestanddele, som Kvartssand, Kalk, Ler (Kaolin) og Humus har en langt ringere Varmefylde, men da de tillige har en større Vægtfylde, faar man et bedre Begreb om deres Evne til at blive opvarmede, ved ikke alene at sammenligne en bestemt Vægt, men ogsaa et bestemt Rumfang af disse forskellige Stoffer. Vægtfylde Varmefylde pr. Vægtenhed pr. Rumfangsenhed Vand 1,00 1,000 1,000 Kvartssand 2,64 0,196 0,517 Kalk (Marmor) 2 72 0,214 0,582 Ler (Kaolin) 2.47 0,233 0,576 Humus (Tørv) 1,26 0,477 0,601 Beregnet pr. Rumfang skulde disse forskellige Jordbundsbe- standdele altsaa have omtrent samme Varmefylde og c. en halvt saa stor som Vandets. Men det endelige Resultat af deres Op- varmning bestemmes tillige af deres Varmeabsorptionsevne, x) Varmen fra Jordens Indre spiller vistnok ingen nævneværdig Rolle for de yderste Jordlags Temperaturforhold.