Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

234 for hvilken Farven igen er afgørende, og af deres Värmeled- ning s e v n e. Paa Grund af deres mørke Farve indsuger Humusstofferne betydeligt mere Varme end de lyse Mineralier Kvarts, Kalk og Ler, hvilket kommer til at kompensere Humus’ens større Varme- fylde. Men paa den anden Side udstraaler de mørktfarvede Jorddele ogsaa Varmen hurtigere end de lystfarvede, saa de f. Eks. afkøles mere om Natten. Varmeledningsevnen er ogsaa forskellig hos de forskellige Jordbestanddele, men bliver i alle Tilfælde formindsket, naar disse er adskilte ved slet ledende Luftlag, og forøget, naar den gode Varmeleder, Vand, udfylder Mellemrummene. I Almindelighed leder en tør, tætpakket Jord Varmen bedre .end en løs. Varme- ledningsevnen var (efter Pott): For I tør Tilstand Med et Vand- indhold af løs tæt pakket Kridt 85 92,6 Il 52,9 °/o 153,2 Humus 90,7 98,1 63,2 °/o 94,3 Kaolin 90,7 96,4 59>7 % *55>6 Kvarts 100 106,7 1 36>7 °/o 201,7 Naar Humus’ens Varmeledningsevne i fugtig Tilstand ikke er større end i tør og saa meget mindre end de mineralske Bestand- deles i fugtig Tilstand, beror dette vistnok paa, at der af Humusen bruges langt større Mængder Varme til Fordampning af Vand. Humusjorderne er da ogsaa erfaringsmæssigt kolde, naar de er fugtige, som f. Eks. Tørvejorden. De Næringsstoffer, Planterne henter fra Jordbunden, udgør i Regelen kun en forsvindende Del af dennes samlede Masse, men maa ofte udtrykkes i Tiende-, Hundrede- eller Tusindedele af Procent. Dette gælder i alt Fald saa vigtige Stoffer som Kvælstof og Fos- forsyre, og naar der af andre som Kali og Magnesia vel kan findes langt større Mængder, saa er dog kun en yderst ringe Del heraf tilstede i saadan Form, at den kan benyttes af Planterne. Hovedbestanddelen af den mineralske Jordbund er som oftest ren Kiselsyre (som Kvarts), kiselsure Salte af Lerjord, Kalk, Mag- nesia, Natron og Kali, der indbyrdes kan være sammenblandede