Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
i Feidspater, Glimmerarter m. m., endvidere kulsure og svovlsure
Salte af Kalk, Magnesia og Jærn samt Ilter, Hydrater og Svovl-
forbindelser af Jærn og Mangan. Mellem disse er der som oftest
indblandet ganske ringe Mængder af Fosfater (som Apatit), me-
dens tilstedeværende Kvælstofforbindelser alle har deres Oprindelse
fra Omsætningen af organiske Stoffer.
De nævnte Silikater, der indeholder saa vigtige Plantenærings-
sfoffer som Kali, Magnesia og Kalk, er saa tungt opløselige og
vanskeligt tilgængelige, at de kun bliver af Betydning, naar de
undergaar en Forvitrings pr oces, paa Dansk ogsaa kaldet
Vejrsmuldring, fordi denne i mange Henseender paavirkes af
meteorologiske Faktorer. Det er ved denne Proces, at de løse
Jordlag er opstaaede af den faste Klippe, og naar den paa for-
skellige Steder forløber med højst forskellig Hastighed, beror dette
dels paa Bjærgarternes Natur, dels paa de klimatiske og biologiske
Faktorer, som fremkalder den. Uden ellers at komme nærmere
ind paa Forvitringen skal her blot nævnes, at den kan bestaa dels
i en rent fysisk Sønderdeling, dels i en kemisk Omsætning
af Bjærgarterne. Som Hovedfaktorer til den første virker: i) Tem-
peraturændringer, fremkaldte af direkte Solbestraaling om Dagen
og stærk Varmeudstraaling om Natten, hvorved forskellige Dele
af større Klippemasser udvider og sammentrækker sig med for-
skellig Hastighed og saaledes let udsættes for Sprængninger; 2) Van-
dets Frysning i Sprækker og Huller, under hvilken Rumfangs-
forøgelsen sker med saa stor Kraft (se S. 205), at ogsaa den kan
fremkalde Sprængninger, og 3) mekaniske Trykvirkninger af over-
liggende Klipper, af strømmende Vand og Bølgeslag, af Gletschere
og af Vinden, der faar medrevne Sandpartikler til at slide paa
hinanden og paa større Stenmasser. — Den kemiske For-
vitring kan dels bestaa i: 1) en Opløsning i Vand, navnlig
naar dette indeholder Kulsyre og frie Humussyrer, dels i 2) Ilt-
ningsprocesser under Berøring med Atmosfærens Ilt, dels i 3)
Dobbeltdekompositioner under Berøring med forskellige opløste
Salte, hvor den kemiske Massevirkning kommer til at gøre sig
gældende, og endelig i 4) Organismernes (Planterødders, Bakte-
riers og Algers) opløsende Indflydelse paa de faste Bjærgarter.
Det maa bemærkes, at Forvitring foregaar til Stadighed ogsaa
i den stærkt findelte løse Jordbund, men at den paa Grund af
dens nøje Afhængighed af meteorologiske og biologiske Faktorer
i Reglen kun strækker sig til en forholdsvis ringe Dybde. De