Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

243 ende af mere blandede Elementer, fordi saa mange Vanddyr med Kalkskaller o- 1. synker ned deri. Skønt der her kun kan være Tale om at fremhæve nogle en- kelte Eksempler paa typiske Humusjordei, skal dog endnu nævnes den Mellemform mellem Muld og Tørv, som repræsenteres af den paa de russiske Stepper og andetsteds vidt udbredte Sort- jord. Tiltrods for, at der i denne er ophobet langt mere Hu- mus end sædvanligt i Muldjorden, har den dog ikke nogen ud- præget sur Reaktion, og denne Jordbundsform er derfor rig paa opløselige Plantenæringsstoffer og overordentlig frugtbar. — Og- saa i vort Land kan der pletvis træffes lignende Humusjorder, og i Alperne er de ret udbredte. Forøvrigt maa det bemærkes, at Humusaflejringer kun er al- mindelige i de kolde og tempererede Zoner. Hvor der hele Aaret rundt hersker en højere Temperatur, omsættes det organiske Stof saa hurtigt, at Ophobning af det ikke kan finde Sted, og derfor er de varmere Egnes Jordbund i Regelen yderst muldfattig. — Jordbundens Stofskifte. I det hele taget er det ikke alene Jordbundens fysiske og kemiske Natur, der bliver be- stemmende for dens Værdi som Næringsbund og Opholds- sted for levende Væsener, men de klimatiske Forhold — der igen hænger sammen med den geografiske Beliggen- hed, Højden over Havet o. 1. —, Niveauforholdene, de af forskellige Aaisager netop tilstedeværende Organismer og ikke mindst Menneskets Behandling af Jordbunden kan ganske ændre dens biologiske Karakter. Af de klimatiske Faktorer er det saavel Temperaturen som Nedbørens Mængde og Fordeling, Luft- fugtigheden, Lysmængden og Vindforholdene, der har Betydning. Som Eksempel herpaa skal kun mindes om, at lette Sandjorder kan give forholdsvis store Afgrøder i en kold og regnfuld Som- mer, og at stærke Lerjorder omvendt giver bedst Udbytte i for- holdsvis tørre og varme Somre, eller at den samme mineralske Jordbund ganske skifter Karakter, eftersom den er bevokset med Skov, ellei den ligger nøgen hen, udsat for Lyset og Vindens udtøirende Indflydelse. Og Mennesket har det nu i Virkelighe- den i sin Magt, hvor det raader over Vand, og Temperaturforhol- dene ikke er alt for ugunstige, at gøre næsten en hvilken som helst Jordbund frugtbar, ved Overrisling, Dræning, Bearbejdning, Gødskning osv. 16*