Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
245
normalt, mylrer det derfor ogsaa med Bakterier. De kan findes
i et Antal af mange Millioner pr. Gram Jord, og en Mængde for-
skellige Arter, hver med sin særlige Evne til at nedbryde bestemte
organiske Stoffer, lever mellem hverandre og virker sammen til eget
og andre Organismers Bedste. Kun undtagelsesvis gør disse Smaa-
væsener egentlig Fortræd overfor deres Medskabninger. De aller-
fleste af dem er nyttige, ja, for de andre ganske uundværlige Væ-
sener, der holder vigtige Hjul i vor Klodes samlede Livsmaskineri
i Bevægelse, og hvis rette Virkeplads netop Jordbunden er.
Gifte.
Af de utallige Organismer, der fødes, er det som bekendt kun
et forholdsvis ringe Antal, der faar Lov til at fuldføre et normalt
Livsløb, medens de allerfleste, af forskellige Aarsager, gaar til
Grunde, før Artens gennemsnitlige Levealder er naaet. Og blandt
de livsforkortende eller dødbringende Aarsager spiller de Stoffer,
man kalder Gifte, en særlig fremtrædende Rolle. De findes nem-
lig ikke alene rundt omkring i Naturen, hvor Organismerne let
ved en Tilfældighed kan komme i Berøring med dem, men de
anvendes ogsaa mere planmæssigt af den ene Organisme til at
dræbe den anden. Saaledes benytter bl. a. Mennesket systematisk
Giftstoffer til at udrydde en Række for det skadelige Dyr og
Planter, foruden at Giftmord paa andre Mennesker eller Selvmord
ved Anvendelsen af Giftstoffer jo heller ikke hører til Sjælden-
hederne.
Et overordentlig stort Antal Sygdomme beror paa Giftvirk-
ninger, fremkaldte f. Eks. af Snyltere (bl. a. de farlige Infektions-
sygdomme) eller af Organismen selv, der under Stofskiftet kan
producere og ophobe Stoffer, som er giftige for den. Meget ofte
finder Giftene Vej til Legemet med Fødemidlerne eller med Ind-
åndingsluften, mellem hvilke de kan være indblandede, eller selve
Fødemidlerne kan, naar de findes eller indtages i for store Mæng-
der, virke som Giftstoffer. Dette sidste gælder f. Eks. nogle af
de grønne Planters vigtigste Næringsmidler som Kulsyre (se S.
219) og de nødvendige mineralske Salte (se S. 88 og 238), der
kun taales i meget ringe Mængder. Og selv om et Giftstof ikke
straks medfører Døden, kan det dog ofte fremkalde en saadan
Svækkelse af Organismen, at dennes Liv forkortes.