Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kræfter i Naturen, der, overladte til sig selv, hovedsageligt gør
Ulykker, at et nærmere Kendskab til dem og til Lovene fol-
deres Virkemaade har gjort det muligt for Mennesket at tage
dem i sin Tjeneste, at udnytte dem paa forskellig Vis og at mod-
virke deres skadelige Indflydelse i saadanne Tilfælde, hvor de
frembød Farer for levende Væsener, der skulde beskyttes og be-
vares.
Giftbegrebet. De almindelige Bemærkninger, der foran er
fremførte om Gifte, vil gøre det indlysende, at det ikke vil være
saa ganske let at finde en kort og klar Definition paa, hvad man
da egentlig skal forstaa ved et Giftstof. Endnu vanskeligere maa
dette forekomme, naar man tager i Betragtning, hvor uhyre mange
forskellige Stoffer med yderst forskellige Virkninger paa Organis-
merne og deres enkelte Organer, man almindeligvis regner til
uomtvistelige Giftstoffer. Og hertil kommer endelig, at Lægens,
Juristens og Lægmandens Opfattelse langt fra altid falder sammen
paa dette Punkt. Men da vi her skal behandle Sagen udelukkende
ud fra biologiske Synspunkter, vil vi lade Juristens og Lægman-
dens Definition ude af Betragtning, medens vi paa den anden
Side maa udvide Begrebet noget udover det rent medicinske.
Den umiddelbare Opfattelse af en Gift er vel nok denne, at
den er et Stof, der er skadeligt for Sundheden eller end-
ogsaa livsfarligt for Organismer. Men der gives næppe
noget Stof, der under alle Forhold har disse Egenskaber. Tvært-
imod kan alle Giftstoffer under visse Omstændigheder være enten
ganske virkningsløse eller udøve de helt modsatte Virkninger. Og
Stoffer, der under sædvanlige Forhold er uden nogen Virkning
eller gavnlige eller endog uundværlige Næringsstoffer for levende
Væsener, kan f. Eks. i større Mængder eller anvendt paa særlig
Maade udøve de farligste Giftvirkninger paa de samme Organis-
mer. Eller Tilstedeværelsen af et andet Stof, f. Eks. et Opløs-
ningsmiddel, kan helt ophæve et sædvanlig meget giftigt Stofs
Indvirkning paa levende Væsener. Som Eksempler paa saadanne
Tilfælde skal foruden de S. 245 anførte endnu nævnes følgende:
Saa farlige og stærke almindelige Gifte som Cyankalium og Kar-
bolsyre kan i meget stærk Fortynding tjene som Næringsstoffer
for visse Svampe og Bakterier, og Svovlsyre, der i koncentreret
Tilstand er en ætsende Gift, kan i tilstrækkelig Fortynding nydes
som en behagelig, syrlig Drik. Crotonolglycerid er ved Indsprøjt-