Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
ning under Huden ganske uvirksomt, medens det fra Tarmen har
den frygteligste Virkning, fordi det her omdannes til den farlige
Crotonolsyre. Og omvendt er den frygtede indianske Pilegift,
Curare, næsten uskadelig, naar den optages gennem Fordøjelses-
kanalen, medens den indsprøjtet under Huden i ganske smaa
Doser hurtigt lammer Nervesystemet. Hvis destilleret Vand ind-
sprøjtes direkte i Blodkarrene, kan det virke som en livsfarlig
Gift ved at opløse de røde Blodlegemer og derved fremkalde al-
vorlige sekundære Forandringer i Tarm, Lever og Nyre. Og den
frie Ilt, der er nødvendig for de allerfleste levende Væseners
Aandedræt, vil ogsaa i Længden virke som Gift, naar den findes
i ren Tilstand uden Fortynding med Kvælstof eller andre indiffe-
rente Luftarter (se S. 192—93 og 219). Medens Kalisalte hører
til alle Organismers uundværlige Næringsstoffer, kan dog Indførel-
sen af blot en ringe Mængde af dem i Blodet hidføre Døden.
Paa disse interessante Forhold ligesom paa Opløsningsmidlernes
ejendommelige Indflydelse paa Giftstoffers Virkning vil der blive
givet flere Eksempler i det følgende.
I Stedet for at forsøge at give en Definition paa Giftstoffer
vil vi derfor hellere indskrænke os til at sige, at Giftighed er
en Egenskab, der under visse Betingelser er knyttet
til visse Stoffer, og som bestaar déri, at disse virker
forstyrrende eller ødelæggende paa de levende Cel-
ler, hvad enten dette sker i Kraft af kemiske Reak-
tioners Indtræden eller gennem Ændringer i det le-
vende Stofs fysiske Tilstand. Derimod hører de mekaniske
Beskadigelser, som kan hidføres ved Paavirkning af Stoffer, ikke
med til Giftvirkninger. —
Idet vi senere kommer ind paa flere enkelte Giftstoffers Virke-
maade, skal vi først give en kort Oversigt over almindeligt forekom-
mende Gifte og saadanne sjældnere forskommende eller kunstigt frem-
stillede, der i en eller anden Henseende frembyder særlig Interesse.
Giftstoffers Forekomst og Dannelse. Der findes vist næppe
noget Grundstof, som ikke enten i fri Tilstand eller i en eller
anden Forbindelse kan være giftigt, og derfor er Forekomsten af
uorganiske Gifte ude i Naturen langt fra sjælden, ligesom de
kunstigt fremstilles i overordentlig stort Antal, for enten at tjene
som Gifte eller til andre Formaal, eller de opstaar som Biproduk-
ter ved talrige Virksomheder i den kemiske Industri, ved For-