Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

249 brændinger o. 1. Der kan da her kun være Tale om at anføre nogle enkelte Eksempler af denne store Mangfoldighed. Af Me- talloiderne er særlig Fosfor, Arsen- samt en Del Kulstof- og Kvæl- stofforbindelser stærkt giftige, d. v. s. skadelige i meget smaa Mængder, og Grundstoffer som Fluor, Klor og Brom og de stærke uorganiske Syrer (Saltsyre, Svovlsyre og Salpetersyre) har ogsaa meget kraftige Virkninger. Af Metallerne er særlig de tunge, fremfor alle Kvægsølv — baade i ren Tilstand og i de fleste af dets Forbindelser — og endvidere Bly, Sølv, Guld, Pla- tin, Kobber m. fl. i mange af deres Forbindelser meget giftige. Farlige Gifte er endvidere Baryumsalte og, indførte i Blodet, for Dyr tillige Kalisaltene. Ligesom de frie Mineralsyrer er ogsaa Alkalihydraterne ved deres ætsende Egenskaber i højeste Grad ødelæggende for de levende Væv. Mest udbredte i Naturen er dog de organiske Giftstoffer, fordi de produceres af talrige Dyr og Planter. Blandt giftproducerende Dyr maa særlig nævnes Slan- ger, enkelte Padder, mange Fiske og Insekter (Bier, Hvepse, Myrer og Billearten Spansk Flue), endvidere Skorpioner, Ed- derkopper, Midder, Skolopendre, mange Snylteorme, enkelte Muslinger, Neldedyr m. fl., medens der blandt de højere varmblodige Hvirveldyr kun kendes et enkelt, Næb dyret (Ornithorhyncus paradoxus), der producerer en Gift, som udskilles — her fra en Giftkirtel, der munder ud i en bevægelig Spore paa Baglemmerne. I dette sidste og enkelte andre Tilfælde er Giften for de paagældende Dyr at betragte som et Forsvarsmiddel, men for det meste tjener den dem under Angreb til at lamme og dræbe deres Bytte. — Ret almindeligt er det forøvrigt, at der i den dyriske Organisme produceres giftige Forbindelser under Stof- skiftet. Saaledes skal til Stadighed Pattedyrenes Binyrer indeholde en ret kraftig Gift, der kaldes Adrenalin, og hvis Galdesyrerne indsprøjtes i Blodet, kan de ogsaa fremkalde farlige Forgiftnings- tilfælde. Meget almindeligt er det, at der i den dyriske Organisme indtræder en Selvforgiftning, A u to i n to ksikati on, naar giftige Stofskifteprodukter ikke hurtigt nok udskilles, men tværtimod ophobes, og især under sygelige Tilstande, naar Stofskiftet ikke forløber normalt. Ja, det har ofte været fremsat som en alminde- lig biologisk Lov, som dog næppe er helt rigtig, at alle Organ- ismer producerer Stoffer, der er giftige for dem selv. Men en udstrakt Gyldighed har denne Lov i hvert Fald i Dyreriget.