Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
253
kan fremkalde langvarige og ofte yderst farlige sygelige Tilstande
(f. Eks. Bly), eller saadanne, der, hvis de ikke straks dræber, har
en mere forbigaaende Virkning, fordi de hurtigt udskilles eller
paa anden Maade uskadeliggøres af Legemet (f. Eks. mange Be-
døvelsesmidler (narkotiserende Stoffer) som Kloroform, Alkohol,
Æter m. fl.). De sidste Stoffers Virkninger er vistnok ofte for
en stor Del af rent fysisk Art, idet de ved at opløses i og trænge
ind imellem Cellebestanddelene for en Tid forstyrrer Protoplas-
maets Struktur uden just at indgaa kemiske Forbindelser med
noget levende Stof.
Hvad der imidlertid bidrager til at gøre hele Giftlæren og An-
vendelsen af Gifte paa en Gang saa vanskelig og saa yderst in-
teressant, er dette, at en Gifts Virkning aldrig er absolut, men
altid afhængig af en Række Omstændigheder, af hvilke vi her
skal nævne nogle af de vigtigste.
i. Giftens Mængde og Tilstand. Et Stofs Giftighed kan
i en vis Forstand siges altid at være et Kvantitetsspørgsmaal. Der
gives for alle, selv de farligste Gifte, et Minimum af Mængde,
under hvilket alle Giftvirkninger er forsvundne eller endog afløste
af modsatte, gavnlige, Virkninger. Og de allerfleste Stoffer er —
forudsat at de forefindes i en saadan Tilstand, at de kan reagere
paa det levende Stof — giftige, saa snart deres Mængde overstiger
en vis Grænse opadtil, selv om de under denne iøvrigt tjener
som uundværlige Næringsstoffer. For de fleste Giftstoffer regner
Lægerne med 4 forskellige Doser, der med størst mulig Nøjagtig-
hed er bestemte efter deres Virkninger paa Mennesker og Husdyr,
nemlig i)( den uvirksomme (indifferente), 2) den hel-
bredende (terapeutiske), 3) den giftige (toksiske) og 4)
den dødelige (letale) Dosis. Jo stærkere Giften er, des min-
dre er naturligvis disse Mængder. Af meget stærke Gifte kan f.
Eks. nævnes Blaasyre, Cyankalium, Nikotin og Stryknin, af hvilke
den dødelige Dosis for en Hest udgør f. Eks. af Blaasyre 0,5—1
Gram (10—20 Draaber), af Stryknin 0,2—0,3 Gram (for et Men-
neske 0,03—o,i Gram). Til de allerstærkeste Gifte hører de af
Bakterier dannede Toksiner. Saaledes er f. Eks. 0,25 Milli-
gram = 1/200 Draabe af Stivkrampebacillens Gift (Tetanus-
toksinet) tilstrækkelig til at dræbe en Hest eller 0,00005 Milligram
nok til at dræbe en Mus. Til Sammenligning herned tjener, at
den dødelige Dosis for en Hest af en af de stærkeste mineralske
Gifte, Sublimat, er 5—10 Gram, af Arsenik 10—15 Gr., af