Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
253 kan fremkalde langvarige og ofte yderst farlige sygelige Tilstande (f. Eks. Bly), eller saadanne, der, hvis de ikke straks dræber, har en mere forbigaaende Virkning, fordi de hurtigt udskilles eller paa anden Maade uskadeliggøres af Legemet (f. Eks. mange Be- døvelsesmidler (narkotiserende Stoffer) som Kloroform, Alkohol, Æter m. fl.). De sidste Stoffers Virkninger er vistnok ofte for en stor Del af rent fysisk Art, idet de ved at opløses i og trænge ind imellem Cellebestanddelene for en Tid forstyrrer Protoplas- maets Struktur uden just at indgaa kemiske Forbindelser med noget levende Stof. Hvad der imidlertid bidrager til at gøre hele Giftlæren og An- vendelsen af Gifte paa en Gang saa vanskelig og saa yderst in- teressant, er dette, at en Gifts Virkning aldrig er absolut, men altid afhængig af en Række Omstændigheder, af hvilke vi her skal nævne nogle af de vigtigste. i. Giftens Mængde og Tilstand. Et Stofs Giftighed kan i en vis Forstand siges altid at være et Kvantitetsspørgsmaal. Der gives for alle, selv de farligste Gifte, et Minimum af Mængde, under hvilket alle Giftvirkninger er forsvundne eller endog afløste af modsatte, gavnlige, Virkninger. Og de allerfleste Stoffer er — forudsat at de forefindes i en saadan Tilstand, at de kan reagere paa det levende Stof — giftige, saa snart deres Mængde overstiger en vis Grænse opadtil, selv om de under denne iøvrigt tjener som uundværlige Næringsstoffer. For de fleste Giftstoffer regner Lægerne med 4 forskellige Doser, der med størst mulig Nøjagtig- hed er bestemte efter deres Virkninger paa Mennesker og Husdyr, nemlig i)( den uvirksomme (indifferente), 2) den hel- bredende (terapeutiske), 3) den giftige (toksiske) og 4) den dødelige (letale) Dosis. Jo stærkere Giften er, des min- dre er naturligvis disse Mængder. Af meget stærke Gifte kan f. Eks. nævnes Blaasyre, Cyankalium, Nikotin og Stryknin, af hvilke den dødelige Dosis for en Hest udgør f. Eks. af Blaasyre 0,5—1 Gram (10—20 Draaber), af Stryknin 0,2—0,3 Gram (for et Men- neske 0,03—o,i Gram). Til de allerstærkeste Gifte hører de af Bakterier dannede Toksiner. Saaledes er f. Eks. 0,25 Milli- gram = 1/200 Draabe af Stivkrampebacillens Gift (Tetanus- toksinet) tilstrækkelig til at dræbe en Hest eller 0,00005 Milligram nok til at dræbe en Mus. Til Sammenligning herned tjener, at den dødelige Dosis for en Hest af en af de stærkeste mineralske Gifte, Sublimat, er 5—10 Gram, af Arsenik 10—15 Gr., af