Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
absolut Alkohol 250 Gr., af Kogsalt 1000—1500 Gr.1). De Gift-
mængder, Dyr med samme Modtagelighed kan taale, staar i no-
genlunde Forhold til deres Vægt, og man beregner derfor ofte
Doserne pr. Kilogram Legemsvægt.
Der er dog ikke altid et bestemt Forhold mellem de absolute
Mængder af et Giftstof og dets Virkninger, ti her bliver bl. a.
den Tilstand, hvori det anvendes, ogsaa af største Betydning.
Det ellers saa giftige Grundstof Fosfor forekommer f. Eks. ogsaa
i en særlig Modifikation, som saakaldet rødt Fosfor, der ikke er
giftigt; men dette hænger sammen med, at det som saadant er
uopløseligt, bl. a. i Olje, og derfor ikke kan resorberes af Maven
og Tarmen. Og i det hele taget vil uopløste, faste Stoffer som
Regel være lidet giftige, med mindre de let bringes i Opløsning
der, hvor de indføres i Organismen. Dette er nu i og for sig
ikke saa mærkeligt, da Stofferne i fast Tilstandsform paa Grund
af den forholdsvis ringe Overflade, de frembyder, eller fordi de
vanskeligere kommer i inderlig Berøring med andre Stoffer, over-
hovedet reagerer langt svagere kemisk end i flydende eller opløst
Tilstand. Flere Gifte virker overensstemmende hermed ogsaa des
kraftigere, jo mere fint fordelte de er (som Pulvere).
Man anvender da ogsaa mest Giftstoffer i opløst Tilstand, og
her faar igen Opløsningsmidlet den største Betydning. Me-
dens saa farlige Gifte som Sublimat (Kvægsølvklorid) og Helvedes-
sten (Sølvnitrat) i vandige Opløsninger paa et Par Promille i Løbet
af nogle faa Minutter dræber de mest modstandsdygtige Bakterie-
sporer (Miltbrand), er Opløsninger i absolut Alkohol, af Sublimat
paa 1,7 °/0 og af Sølvnitrat paa 4,25 °/0, overhovedet ikke i Stand
til indenfor et langt længere Tidsrum at dræbe de paagældende
Bakterier. Men en Opløsning af Sublimat i 25 °/0 Alkohol er
paa den anden Side noget kraftigere bakteriedræbende end en
vandig Opløsning. Dog Gifte som Blaasyre og Stryknin virker
opløste i Alkohol langt kraftigere end i vandig Opløsning, fordi
de i første Tilfælde hurtigere resorberes af Maven. Opløst i
Olje har Karbolsyre kun en ringe Giftighed, medens Fosfor
i Oljeopløsning virker kraftigere end i andre Opløsnings-
midler. Enkelte af disse mærkelige Forhold kan vel forklares ud
1) Alle de her angivne Tal gælder Giftoptagelse gennem Fordøjelseskanalen.
Indsprøjtede i Blodet vilde for flere af dem den dødelige Dosis være
endnu mindre.