Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

2Ö0 døjelseskanalen), ved Parringer (Synteser), ved særegne Antistoffer (Modgifte), ved hurtigt at udskilles ved Fordampning eller Diffu- sion gennem Aandedrætsorganerne, Huden, Fordøjelseskanalen (Brækninger og Diarrhoeer) eller gennem særlige Kirtler o. s. v. — eller om den tværtimod ophobes i faretruende Mængder, naar den gennem længere Tid stadig er bleven optaget i smaa Doser. Det er naturligt, at alle de mange forskellige kemiske Forbindelser, der findes i en Celle eller i de mere sammensatte højere Organismers Legeme, paa en eller anden Maade vil reagere paa de fleste Gift- stoffer, og derfor er det ogsaa kun undtagelsesvis, at disse passerer Legemet i uforandret Tilstand, som f. Eks. Kogsalt og Glauber- salt kan gøre det. De forskelligartede kemiske Omsætninger, Gif- tene efter deres Optagelse i Legemet kan blive Genstand for, gør da naturligvis Udredningen af Giftvirkningen i mange Tilfælde yder- ligere vanskelig. Hos de højere Dyr bliver det i første Række Fordøjelseskanalens Indhold og Blodets Bestanddele, der kommer til at modificere Giften. Men andre Organer vides dog ogsaa at have stor Betydning i saa Henseende, f. Eks. Leveren, der virker ligesom et Filter og sandsynligvis direkte uskadeliggør adskillige Giftstoffer. Paa alle disse interessante Forhold kan vi nu ikke her komme nærmere ind, hvor fristende dette end kunde være, men vi maa nøjes med at pege paa et Par enkelte i saa Henseende meget op- lysende Tilfælde. De aku te smitsomme Sygdomme som »Børnesygdom- mene« (Skarlagensfeber, Mæslinger, Kighoste), Difteri, Tyfus, Kolera o. s. v. opstaar, som man antager — og da ogsaa i flere Tilfælde har konstateret — derved, at bestemte Bakterier, som har fundet Indpas i Legemet, virker paa dette ved Hjælp af meget stærke Gifte, Toksiner, der udskilles af Bakterierne og føres om- kring med Blodet, hvorunder der indtræder høj Feber og Øde- læggelse af forskellige Væv. Men naar Organismen har overstaaet en saadan Sygdom, er den i nogen Tid derefter uimodtagelig for et nyt Anfald af de paagældende Bakterier og taaler Indsprøjtning af ret store Mængder af deres Gift, fordi der i Legemet er dan- net en Modgift, som neutraliserer den og ophæver dens Virknin- ger. Paa denne Maade har den altsaa erhvervet sig Uimodtagelig- hed mod Giften. Men det gaar ikke altid saaledes. De ret hyppige og meget farlige kroniske Blyforgiftninger opstaar f. Eks. i Regelen der-