Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26i
ved, at Mennesker, der til Stadighed arbejder med Bly eller op-
kolder sig i Nærheden af Fabriker, hvor Blyrør, Blyfarver o. 1.
tilvirkes, dels ved direkte Berøring gennem Huden, dels gennem
Lungerne eller Fordøjelseskanalen (Drikkevandet kan f. Eks. være
inficeret med Bly) fra Dag til Dag optager ganske smaa Mængder
af dette giftige Metal, der forener sig med Cellernes Æggehvide-
stoffer til uopløselige Forbindelser og derved ophobes og ødelæg-
ger saa mange levende Cellebestanddele, at der opstaar de alvor-
ligste Lidelser, som meget ofte ender med Døden. Ti Udskillel-
sen af Bly foregaar med yderste Langsomhed, og hvad der en
Gang er ophobet, kan saa i aarevis holde sig i Legemet og udøve
sine giftige Virkninger, fordi der her ikke er Tale om Dannelsen
af nogen Modgift eller om nogen Slags erhvervet Uimodtage-
lighed.
Heldigvis kan Giftenes Virkning ogsaa ofte imødegaaes eller
helt ophæves ved kunstige Indgreb. De Modgifte, der dannes
i Organismen under en akut Infektionssygdom, kan f. Eks. i
Form af et Serum ogsaa indføres udefra og paa denne Maade
tjene som Forebyggelses- eller Helbredelsesmiddel for Sygdommen.
I Difteriserum, der vindes af Heste eller Geder (se S. 257), findes
der netop en Modgift mod Difteritoksinet, der ogsaa virker, naar
den indføres i det menneskelige Legeme. Flere andre Modgifte
kendes, som Organismen ikke selv danner. Indførelse af Mælk i
Fordøjelseskanalen kan f. Eks. uskadeliggøre mange farlige Metal-
gifte, fordi den overfører dem i uopløselige Æggehvideforbindel-
ser; Garvesyre (der kan findes i ret store Mængder i Planteføde)
fælder paa lignende Maade de fleste Alkaloider. Og paa den an-
den Side søger man ogsaa undertiden at fremskynde Udskillelsen
af en Gift ved at indføre et Stof, der bringer den i letopløselig
Tilstand.
Men hvis Organismen ikke selv paa mange forskellige Maader
var i Stand til at uskadeliggøre eller skille sig af med optagne
Giftstoffer, vilde endnu langt flere levende Væsener, end Tilfældet
er, bukke under for disse.
Teorier til Forklaring af Giftvirkninger. Hvor Giftstoffet ind-
gaar en direkte iagttagelig kemisk Forbindelse med det levende
Stof eller paa anden Maade fremkalder iøjnefaldende Forandringer
i dettes Tilstand, vil man, som før nævnt, ofte deri have fornøden
Forklaring paa dets Virkning. Men jævnligt — og selv hvor det