Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

270 i passende Mængder og til forskellige Tider hører med til Organismernes almindelige Livskrav. Meget taler i hvert Fald herfor. 6. Det indbyrdes Forhold mellem Organismerne. Videnskaber som Geologien og Palæontologien har lært os, at Jordens Befolkning med levende Væsener til forskellige Tider har været meget forskellig med Hensyn til Antallet baade af Individer og af Arter. Og dette har haft sine Aarsager ikke alene i de forskellige Kaar, hvorunder Livet har udfoldet sig, men ogsaa deri, at der bestandig er opstaaet nye Organismeformer, og at disse igen enten er bievne en Betingelse for eller har medført Udslettelsen af andre. Der har aldrig været Stilstand eller absolut Ligevægt og Har- moni indenfor Jordens Organismeverden, og en saadan vil heller aldrig kcmme. Ti noget af det, der karakteriserer Livet, er jo netop, som udviklet Side 19 ff., den bestandige Vekslen, Sammen- spillet mellem de levende Væsener indbyrdes og med den livløse Natur, Udviklingen, Rhytmen mellem Liv og Død, o. s. v. Derfor maa der til Forstavelsen af den enkelte Organismes Liv altid spørges om, sammen med hvilke andre Væsener den forekommer, idet ingen som helst Art — selv blandt de mest udpræget auto- trofe Planter — vil kunne bestaa i Længden uden Hjælp fra an- dre. Tænkte vi os f. Eks. Jorden befolket alene med een saadan Planteart, der kan tilberede al sin Næring af uorganisk Materiale, saa vilde denne dog en skønne Dag dø ud af Sult, naar den havde forbrugt og ophobet i organisk Form alt disponibelt Kul- stof og Kvælstof, og der ikke fandtes Bakterier eller lignende Væsener, som ved Gæringsprocesser igen kunde nedbryde disse Stoffer til uorganiske Næringsmidler (se S. 84—99). Ingen kender endnu — og vi vil heller næppe nogensinde faa fuld Besked om — alle de Stadier, Organismeverdenen har gen- nemløbet siden det Øjeblik, de første levende Væsener viste sig paa Jorden. Det vil derfor heller aldrig blive muligt at give en udtømmende Fremstilling af Livets Verdenshistorie, men kun i de allergroveste Træk kan vi tænke paa rent skematisk at skitsere denne. Og ligesom vi ofte i det enkelte Individs Udvikling un-