Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
271
der Fostertilstanden mener at kunne skimte et flygtigt, kaleido-
skopisk Billede af den paagældende Stammes Udvikling gennem
uhyre lange Tidsrum (se S. 81), saaledes kan man muligvis og-
saa i en enkelt Lokalitets sukcessive Befolkning med et forholds-
vis ringe Antal Arter og Individer gennem et overskueligt Tids-
rum have Lov til at se en kort Rekapitulation af Livets Udfol-
delse og Arternes Vekslen paa et større Omraade gennem længere
Tidsrum.
Den Tilstand, hvori Jordens Overflade befandt sig, efter at
den oprindeligt flydende og glødende Masse var størknet og saa-
vidt afkølet, at der kunde blive Tale om levende Væseners Eksi-
stens paa den, kan vi paa mere begrænsede Omraader genfinde,
hvor der ved Vulkaners Udbrud dannes »ny Jord« af smeltede
Lavamasser, af glødende Pimpsten, Aske o. 1. Og hvis dette
finder Sted under Himmelstrøg og i Højder over Havets Over-
flade, der ellers byder gunstige Livskaar for Organismer, vil vi
hurtigt blive Vidne til, hvorledes disse tager denne nye Jord i
Besiddelse under gensidig Assistance og uforsonlige indbyrdes
Kampe. (ler vil det i grove Træk kunne gaa omtrent paa føl-
gende Maade.
Hvor en glødende Lavastrøm er trængt frem, vil den have
dræbt alt levende, og i selve Lavaen vil der intet findes af brænd-
bart Kulstof eller af Kvælstof. Men kommer der Ro i den Vulkan,
hvorfra Udbruddet stammer, vil levende Væsener hurtigt indfinde
sig og forsøge at generobre det tabte. Nogle af de første, der
finder taalelige Livsbetingelser her, vil være enkelte Bakterieior-
mer samt grønne og blaagrønne Alger, der let indfinder sig med
Vindene, og som af selve Lavamassen og af tilførte Støvpartikler
kan uddrage netop de minimale Mængder af opløselige mineralske
Næringsstoffer, som de har Brug for. Ved deres Evne til af Luf-
tens Kulsyre og af Vand at danne organisk Stof og til at over-
føre Atmosfærens frie Kvælstof i organiske Forbindelser vil de
skaffe Betingelser til Veje for andre Organismers Eksistens.
Svampesporer, der ogsaa bestandig føres omkring med Vin-
dene, vil slaa sig ned som en Slags Snyltere paa de smaa Alge-
celler, men disse to forskelligartede Organismer vil dog snart
finde, at de just ikke behøver at bekrige hinanden, men at det
vil være langt nyttigere for hver især, om de slaar sig sammen
til gensidig Hjælp. De indgaar da et saa inderligt Kompagniskab,
at de endog danner et Dobbeltvæsen, en Lavart (Lichen), som