Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
sig dertil og givet en eller anden billedlig Forklaring. Og andet
kunde man selvfølgelig ikke give, saalænge man intet rigtigt vidste
om Organismens finere Bygning eller Materiens Sammensætning.
Intet Under derfor, at det blev ganske mystiske Kræfter, man først
tillagde Æren for at drive Livsmaskineriet, idet den menneskelige
Vilje blev taget som Symbol for disse.
Til helt op imod Midten af forrige Aarhundrede regnede man
for Alvor i den biologiske Forskning med en saadan mystisk Kraft,
som man kaldte Livskraf-
ten. Man mente, at denne,
som en af andre Naturkræfter
tildels uafhængig Magt, be-
herskede baade det bevidste
og det ubevidste Livs Funk-
tioner paa ganske overnatur-
lig Vis.
Denne Lære, der har faaet
Navnet Vitalismen, kan
forfølges tilbage til nogle af
Oldtidens Tænkere og Natur-
forskere, bl. a. til Aristote-
les x), men den var særlig
bleven udformet af den tyske
Kemiker og Læge Ernst Stahl
(1660—1734), der i et Skrift
(1708) kraftigt tog til Orde
mod den mere naturlige For-
klaring af visse Livsprocesser,
som havde begyndt at bane
sig Vej, efterat Englænderen
Harvey (1628) havde opdaget
Fig. 1. William Harvey. (1578—1657).
Berømt engelsk Anatom og Fysiolog. Op-
dageren af Blodets Kredsløb. Skrev vigtige
Arbejder om Dyrenes Forplantning og Ud-
viklingshistorie.
Blodets Kredsløb og Hjætets Betydning for dette, og den franske
Hlosof Descartes (1596—1650) havde givet en tydelig Beskrivelse
og Forklaring af, hvad man nu forstaar ved Refleksbevægelser.
’) At andre, ja de fleste, af Oldtidens Tænkere var Materialister, der endog
ofte (som Stoikerne og Epikuræerne) mente, at Sjælen var af rent stoflig
Natur, har for saa vidt mindre Interesse, som deres Opfattelse nødvendig-
vis ikke kunde bygge paa andet end Spekulationer og derfor ikke komme
i Strid med for dem eksisterende Kendsgerninger.