Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

11 sig dertil og givet en eller anden billedlig Forklaring. Og andet kunde man selvfølgelig ikke give, saalænge man intet rigtigt vidste om Organismens finere Bygning eller Materiens Sammensætning. Intet Under derfor, at det blev ganske mystiske Kræfter, man først tillagde Æren for at drive Livsmaskineriet, idet den menneskelige Vilje blev taget som Symbol for disse. Til helt op imod Midten af forrige Aarhundrede regnede man for Alvor i den biologiske Forskning med en saadan mystisk Kraft, som man kaldte Livskraf- ten. Man mente, at denne, som en af andre Naturkræfter tildels uafhængig Magt, be- herskede baade det bevidste og det ubevidste Livs Funk- tioner paa ganske overnatur- lig Vis. Denne Lære, der har faaet Navnet Vitalismen, kan forfølges tilbage til nogle af Oldtidens Tænkere og Natur- forskere, bl. a. til Aristote- les x), men den var særlig bleven udformet af den tyske Kemiker og Læge Ernst Stahl (1660—1734), der i et Skrift (1708) kraftigt tog til Orde mod den mere naturlige For- klaring af visse Livsprocesser, som havde begyndt at bane sig Vej, efterat Englænderen Harvey (1628) havde opdaget Fig. 1. William Harvey. (1578—1657). Berømt engelsk Anatom og Fysiolog. Op- dageren af Blodets Kredsløb. Skrev vigtige Arbejder om Dyrenes Forplantning og Ud- viklingshistorie. Blodets Kredsløb og Hjætets Betydning for dette, og den franske Hlosof Descartes (1596—1650) havde givet en tydelig Beskrivelse og Forklaring af, hvad man nu forstaar ved Refleksbevægelser. ’) At andre, ja de fleste, af Oldtidens Tænkere var Materialister, der endog ofte (som Stoikerne og Epikuræerne) mente, at Sjælen var af rent stoflig Natur, har for saa vidt mindre Interesse, som deres Opfattelse nødvendig- vis ikke kunde bygge paa andet end Spekulationer og derfor ikke komme i Strid med for dem eksisterende Kendsgerninger.