Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

278 mets Celler straks tager en Kamp op imod dem. Er f. Eks. en lille Flok Bakterier med Luftstøvet trængte ind i Lungerne — saaledes som det antagelig jævnlig sker hos de allerfleste Menrfesker — kan de her blive tagne til Fange og indkapslede i et lille begræn- set Rum, hvorfra de i Almindelighed ikke formaar at brede sig, og hvor de da efterhaanden dør af Sult. Men sker der en plud- selig Invasion af en stor Mængde Bakterier, vil disse ofte faa Fig. 94. Tuberkelbakterier i Opspyt fra en Tuberkel- patient. Bakterierne er de smaa mørke Stave, der ligger mellem ophostede Vævs elementer. 400 Gg. forstørret. Overtaget over de Celler, med hvilke de først kommer til at kæmpe. Ved udskilte Giftstoffer lammer de Cellerne og gør sig dem derefter til Bytte. Herunder formerer de sig, udskiller mere Giftstof, lammer og dræber flere og flere Celler og ødelægger maaske hele Lungevævet eller breder sig rundt omkring i Organ- ismen, hvis Død de da forvolder. Skønt Konkurrenter til Næring og Plads yder de enkelte Bakterier altsaa paa denne Maade hverandre en uundværlig gensidig Hjælp og gør det muligt at tage Kampen op med en overfor den enkelte eller nogle faa Bak- terier overlegen Modstander. Blandt højere Planter kan vi ogsaa træffe mange Eksempler paa, at Sammen- slutningen af flere Individer kan blive en Betingelse for det enkeltes fortsatte Eksi- stens. Enkeltstaaende Bøge- eller Gran- træer paa en aaben Mark hører i visse Egne af Danmark til Sjældenhederne, og forekommer de der endelig en Gang imellem, vil de kun føre en kummerlig Tilværelse. Derimod kan man faa en smuk Bestand, naar man samtidig tilsaar eller tilplanter en aaben Mark med et stort Antal af disse Træer. Og jo tættere de fra Be- gyndelsen staar, des bedre vil de enkelte trives. Men ganske vist opstaar der i en saadan Bevoksning snart en Kamp mellem de enkelte Individer om Næring, Plads og Lys, hvorunder de svage- ste og langsomst voksende bukker under for de stærkere. Og for at hjælpe disse sidste til at naa den bedst mulige Udvikling, fore- tager Mennesket — hvor det drejer sig om Forstkultur — saa desuden passende Udhugninger. Under disse maa man dog altid sørge for, at der ikke kommer større aabne Pletter i Bestanden, end at Kronerne hurtigt kan lukke sig igen og danne et tæt Løv-