Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
de højere Væsener som disse i Forhold til hverandre. Ogsaa
blandt Mikroberne har de større Dyr og Planter saavel deres
dødelige Fjender som saadanne Hjælpere, der til syvende og sidst
i Virkeligheden er en Betingelse for deres egen Eksistens.
At give en udtømmende Fremstilling af de mangfoldige Sider,
Sammenspillet mellem de levende Væsener frembyder, vilde være
ganske utænkeligt, og at samle blot i en skematisk Oversigt de
mere fremtrædende Enkeltheder, omtrent lige saa umuligt. Bind-
stærke Værker er da ogsaa skrevne om dette Dyrenes og Planter-
nes brogede Liv, der hører til de mest fængslende Afsnit af Bio-
logien, men her kan der kun blive Tale om at fremdrage enkelte
almindelige Træk, der kan aabne et lille Indblik i den gensidige
og uegennyttige Hjælp, der ydes, og i de Kampe, der føres i den
levende Natur uden om os, og som paa saa mange Maader afspejler
Forhold, vi til daglig har for Øje indenfor Menneskesamfundene.
Gensidig Hjælp.
Sammenslutning mellem flere Individer indenfor samme Art.
Det viser sig saa ofte, at en saadan yder det enkelte Individ uvur-
derlige Fordele. Dette kan undertiden ganske simpelt forklares
ud fra Massevirkningsloven, der f. Eks. faar Betydning saa-
vel ved samlede Angreb som ved fælles Forsvar, ganske som under
Menneskenes Krigsførelse. Et Eksempel hentet fra nogle af de
mindste Væseners, Bakteriernes, Liv vil her være yderst op-
lysende.
Den enkelte Bakteriecelle er et selvstændigt Individ, der under
gunstige Livskaar kan udvikle og formere sig uafhængigt af andre
Celler. Men under mindre gunstige Kaar bukker den ofte under
i Kampen for Tilværelsen, naar den er alene eller kun i Følge
med nogle faa ligestillede. Talrige Eksempler herpaa kendes fra
Patologien, Sygdomslæren, i de sygdomsvækkende Bakteriers For-
hold til de højere Organismer, i hvilke de snylter.
En Betingelse for Tuberkelbakteriernes fortsatte Eksistens i
Naturen er det saaledes, at de bestandig overføres til saadanne
varmblodige Dyr, i hvilke de kan trives. Men trænger samtidig
kun nogle ganske faa Tuberkelbakterier ind i et ellers sundt Dyrs
eller Menneskes Legeme, vil dette som oftest have Modstandskraft
nok til at hindre deres videre Udvikling og Formering, idet Lege-