Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

281 Farer1) — som ganske værgeløse Dyr, der føder samme Antal Unger, men som lever selskabeligt. Derfor er det ogsaa i første Række de Dyr, der enkeltvis fjerner sig fra en Flok, som bliver Bytte for Rovdyrenes Efterstræbelser. Optræder Hovdyr samlede, vil de stærkeste Rovdyr, som Bjørne og Løver, i Regelen være af- skaarne fra at kunne bemægtige sig noget enkelt Medlem af Flok- ken, og saaledes vil ogsaa de smaa Sangfugle kunne klare sig overfor de store Rovfugle. I Almindelighed er det heller ikke Mangel paa Føde, der sætter en Stopper for Dyrenes Formeringsevne, De allerfleste Egne af Jorden kunde tværtimod ernære mange flere Dyr end dem, der findes paa dem. Og det er ganske undtagelsesvis, at man ser de enkelte Individer i de store Dyreflokke kæmpe med hinanden om Føden. De stærkere hjælper meget oftere de yngre og de svagere i saa Henseende, eller de deler broderligt med hin- anden. Og bliver der endelig Mangel paa Næring, kan dette med- føre yderligere Sammenhold, som naar Græshopper, Steppehøns, Lemæner o. a. i uhyre Masser begiver sig paa Vandring for at stille deres Sult. Naturligvis drager paa den anden Side ogsaa Overflod paa Næring Dyrene sammen i store Flokke, som naar Fugle samles i Kornmarker, Vandreduerne indtager et nyt Skov- distrikt, eller Sildestimer dannes, hvor Havet er rigt paa de mikro- skopiske Væsener (Plankton), hvoraf de lever. I mange Tilfælde bliver Sammenslutningen af flere Individer en Betingelse for, at de kan gøre Bytte. Ulvene jager saa- ledes i Flokke, der gør det muligt for dem at overmande større Dyr, som de enkeltvis ikke kunde faa Bugt med. Og Pelikanerne samler sig i talløse Skarer for at fiske, idet de derunder f. Eks, bliver i Stand til at afspærre en Fjord og slutte en saadan Kreds om dens Fiskebestand, at denne ikke kan undvige. Ja, man har endogsaa set disse Fugle ved snævre Floder og Kanaler dele sig i to Partier, der hver dannede en Halvkreds, og saa vade mod hin- anden for at trænge Fiskene sammen. Og naar flere smaa Sang- fugle slutter sig sammen, kan de forjage en stor Rovfugl, der nærmer sig for at gøre Bytte. Bekendt er det ogsaa, hvorledes *) Selv Arter med en saa ringe Frugtbarhed som f. Eks. Elefanten, af hvilken hvert Par i deres gennemsnitlig 120 Aar lange Levetid kun sætter c. 4—5 Unger i Verden, vilde i Løbet af nogle Aarhundre- der alene fylde hele Jordens Overflade, hvis alt deres Afkom fik Lov at leve.