Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

282 Dyrene (Søløver, Maager, Alke, Pelikaner, Pingviner, Sardiner, Makrel, Thunfisk, Laks m. ft.) samler sig i store Skarer i Yngle- tiden og paa Rugepladserne, eller de store Vandretog, som Træk- fuglene danner, naar de skifter Opholdssted. Hos de sidste finder vi tillige Spirerne til en højere Organisation af Samfundslivet, idet et særlig kraftigt og dygtigt Individ, f. Eks. mellem Traner og Vildgæs, bliver udset til at være Forflyver, efter hvilken de andre følger, og som de underordner sig. Det er dog ikke et enkelt Medlem af Flokken, der til Stadighed fører an; ti paa denne vanskelige Post bliver det nødvendigt, at flere dygtige Flyvere efterhaanden afløser hverandre. Andre Dyresamfund som Murmeldyr og Præriehunde udstiller paa lignende Maade deres Vagtposter, der giver Signal til alle de øvrige Dyr, naar en eller anden Fare nærmer sig. Herfra er Springet ikke langt til endnu højere organiserede Samfund, indenfor hvilke et ældre og særlig kraftigt Individ er det stadige Overhoved, eller hvor tillige Arbejdet specialiseres mellem forskellige af de enkelte Medlemmer. Saadanne Samfund kan bestaa. af en enkelt Familje, hvor sædvanligvis en poly- gamisk Han er den herskende, enten alene over sine Hunner (Høns, Strudse) eller tillige over flere yngre Medlemmer, Hanner og Hunner (Hjorte, Okser, Heste, Faar o. a.); undertiden kan det dog ogsaa være en ældre Hun, som hos Elefanterne, der er den herskende overfor et større Antal Hanner og yngre Hunner indenfor samme Familje (et Matriarkat). Blandt Pattedyrene finder vi saadanne særlig højt organiserede Samfund hos de selskabelige Aber, der ikke alene i Fællesskab opsøger deres Føde og slaar sig sammen om Arbejde, som den enkelte ikke vilde kunne udføre, men som ogsaa udviser den mest rørende Hengivenhed og Hjælpsomhed overfor hverandre, og navnlig under en Fare optræder solidariske. Hvorledes Samfundsaanden, Arbejdets Deling og den gensidige Hjælpsomhed i Myrernes, Termiternes og Biernes Stater naar op paa Højde med eller endog maaske i visse Henseender overgaar Menneskesamfundene, er en saa almindelig bekendt Sag, at vi her kan nøjes med blot at pege derpaa som et yderligere Eksempel paa det inderlige Sammenhold, der kan herske mellem Individer indenfor samme Art. Og hvorledes dette ikke blot styrker det enkelte Individ under dets almindelige Kamp for Tilværelsen, men ogsaa udvikler dets Evner paa forskellig Maade, saa der ogsaa