Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
Beskyttere, idet de opfører Regntage over eller beskyttende Volde
om dem paa de Blade, hvor de lever, og saa som Vederlag herfor
»malker« Bladlusene, d. v. s. stryger dem med deres Følehorn
henad Bagkroppen, hvorunder Bladlusene kvitterer deres bekendte
søde, flydende Ekskrementer, der for Myrerne udgør en Lækker-
bidsken (Fig. 97). Dette Forhold minder ganske om Menneskenes
Husdyrhold, der jo forøvrigt ogsaa er et talende Eksempel paa
den Nytte, forskelligartede Organismer kan have af hinanden.
Fig. 97. Myre, der »malker« en Bladlus ved at stryge den med sine Følehorn
hen ad Siderne. Bladlusen kvitterer herunder stærkt sukkerholdige Ekskremen-
ter, som Myren æder, hvorfor den ogsaa holder Bladlusene som et Slags
Husdyr.
Naar Mennesker og andre varmblodige Dyr huser saa rig en
Flora af Bakterier i deres Fordøjelseskanal, bestaar der aabenbart
ogsaa her i mange Tilfælde et nyttigt Gensidighedsforhold. At
Bakterierne finder rigelig Næring og en gunstig Temperatur hos
deres Værter er selvindlysende, men nogle af dem gør sikkert
ogsaa Nytte til Gengæld — maaske ved at understøtte Fordøjel-
sen —, da det har vist sig, at Dyr, der udklækkes og opfostres
sterilt samt fodres med steriliseret Føde, meget hurtigt gaar til
Grunde.
Endnu mere stadigt og intimt kan Samlivet naturligvis blive
mellem saadanne Dyr, der — uden just at være sammenvoksede
— er fasthæftede til hinanden eller til et fælles Underlag. Det er
saaledes almindeligt, at mange Taskekrabber lader sig overvokse
med Svampe, Rørorme og andre Dyr og derved opnaar en for
dem gunstig Maskering, samtidig med, at de paagældende Dyr
bliver førte med omkring til stadig nye Vandlag, hvorved deres
Chancer for at skaffe sig Næring bliver større. Og Eremitkrebsen,