Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

B Fig. 3. Antoine Lavoisier (1743—1794). Berømt fransk Kemiker. Opdager Ilten og og Vandets Sammensætning og forklarer første Gang Forbrændingsprocessen og Aandedrættet. Indfører Vægten ved ke- miske Undersøgelser. Opstiller Læren om Materiens Konstans. En af Grundlæggerne af den moderne Kemi og Biologi. Hen- rettet under den store Revolution. skabelige Opdagelsers Magt over Sindene blev saa stor, at man ikke længere kunde slaa sig til Taals med Vitalismens Lære, medens geniale horskere og Tænkere udformede nye Teorier, der anderledes trængte i Dybden og skaffede Klarhed over store Grup- per af Livsfænomener. Slutningen af det 18de Aarhundrede havde paa Naturviden- skabernes som paa de øvrige af Aandslivets Omraader været en overordentlig frugtbar og betydningsfuld Periode. Da drages For- hænget til Side for en Mængde af Naturens Hemmeligheder. Blandt andet opdages nogle af de vigtigste Luftarter, som Brinten (1766), Kvælstoffet (1772), Ilten og Chloret (1774), °g man lærer da den atmosfæriske Lufts og Van- dets Sammensætning at kende. Endvidere faar man Forstaael- sen af. hvilken Betydning Luf- ten har for de levende Væse- ners Eksistens: Dyrenes og Planternes Aandedræt forkla- res som en Slags Forbrænding, det opdages, at de grønne Planters vigtigste Næringsmid- del er den Kulsyre, der findes i ganske ringe Mængder i den atmosfæriske Luft, og man er paa Nippet til at opdage Aar- sagen til den alkoholiske Gæ- ring. Ja, man kan sige, at fra Iltens Opdagelse, der omtrent samtidig (1771—74) gjordes af tre berømte Naturforskere, Svenskeren Scheele, Englænderen Priestley og Franskmanden Lavoisier J), daterer hele den moderne Kemi og Biologi sig, ti intet Stof spiller saa stor en Rolle som dette, der udgør c. Halv- *) Lavoisier menes dog, efter nyere Undersøgelser, at have kendt Priestleys Opdagelser.