Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

294 af hvilke kun den ene Part har nogen Fordel, medens den anden dog heller ingen Skade har deraf. Omsorg for Afkommet. Den første Betingelse for Livets fort- satte Opretholdelse paa Jorden er den, at de paa ethvert givet Tidspunkt eksisterende Organismer sørger for at sætte Afkom i Verden. I Overensstemmelse hermed er Driften til at forplante sig saa stærk hos alle levende Væsener, at i de Perioder af deres Liv, da den melder sig, skydes ethvert andet Hensyn til Side, bl. a. ogsaa ofte Hensynet til det enkelte Individs Selvopholdelse. Og er de ydre Kaar trange og lidet gunstige for en normal og fyldig Udformning af Legemets forskellige Organer, afkortes tit den rent vegetative Udvikling, og forskellige andre Funktioner nedstemmes til et Minimum, medens al Kraft sættes ind paa For- plantningsorganernes Udformning og Forplantningsvirksomheden. Vi ser f. Eks. Alpeplanterne, der lever i Højderegionerne, hvor Sommeren er kort og Temperaturen gennemgaaende lav, nøjes med en yderst kummerlig Udformning af de vegetative Organer, medens de hurtigst mulig søger at frembringe faa, men store, farverige og duftende Blomster, som kan hidlokke Insekter, blive bestøvede og sætte spiredygtige Frø. Og i tørre Somre afkortes — ogsaa paa Slettelandet — de enaarige Planters Vegetationstid; Blomstring og Frøsætning indtræder tidligere end ellers, selv hos Planter, der kun har opnaaet en meget svag Udvikling af de ve- getative Organer. Og naar endelig Forplantningsorganerne er færdigt dannede, har Moderplanterne ofte udtørat alt Forraad af deres egne Væv og nedlagt det i et Depot for Afkommet (i Frøhvide, Kimblade eller vegetative Formeringsorganer), hvis første Udvikling, under Spiringen, da bliver uafhængig af Næringsoptagelse udefra. Hos en Mængde toaarige Planter ser vi, hvorledes de i den første Vegetationsperiode opsamler en stor Mængde Forraads- næring i opsvulmede Rødder og Stængler, der i næste Vegeta- tionsperiode igen udtømmes og tjener til Udvikling af Blomster og Frø, af hvilke hvert enkelt faar sit lille Oplag til Brug for Kimens Spiring. Og naar Planten saaledes har sørget for sit Af- kom, afslutter den ofte sit eget Liv. Men den kan ogsaa i flere andre Henseender have sørget for sine Børn, f. Eks. ved at for- syne sine Frø og Frugter med saadanne Flyveapparater (Frøuld, Fnok, Vinger m. m.), at Vinden let kan sprede dem, ved at give