Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mærkeligst er maaske dog det Instinkt, der bringer Dyr til at
sørge for det Afkom, de aldrig selv faar at se, fordi de dør, inden det
»kommer til Verden«. Dette er Tilfældet med mange Insekter,
der lægger deres Æg paa saadanne Plantedele, i Aadsler, i Gød-
ning osv., hvor der netop er en for Larverne passende Næring
tilstede, eller med visse enlige Hvepse, Bier og Gravehvepse, der
opfører Celler eller graver Huller i Sandbanker, Pæle, Mure,
Plantestængler o. 1., og der ved Siden af deres Æg anbringer
enten et Depot af Blomsterstøv og Honning eller et Bytte af
levende Insekter, Larver osv., som de har lammet ved et Stik af
deres Giftbrod i Brystganglierne eller paa anden Maade har be-
døvet, saa de uden at dø og gaa i Forraadnelse er ude af Stand
til at fjerne sig, før de udklækkede Larver faar Lejlighed til at
bemægtige sig dem.
At Dyrene ofte giver deres Afkom en vis Opdragelse, f. Eks.
lærer det at jage og at flyve, eller endog straffer det, hvis
det ikke opfører sig tilfredsstillende, haves der ogsaa en Række
Eksempler paa (fra Rovdyr, Trækfugle, Elefanter m. fl.).
Ufrivillig Hjælp. Den Hjælp, den ene Organisme yder den
anden — uden at modtage nogen Gentjeneste derfor, men ogsaa
uden selv at have noget Men deraf — er ganske sikkert i over-
maade mange Tilfælde rent tilfældig eller ufrivillig. Saaledes naar
Dyr slæber Plantefrø, der er forsynede med Hæfteapparater (Kroge,
klæbrige Stoffer o. 1.), eller som sammen med Dynd o. a. hænger
ved deres Haar og Fjer eller (ved Vadefuglenes) Fødder, med sig
omkring; men den er ikke desto mindre af den største Betydning
for den ene Part.
Under dette Synspunkt maa bl. a. Epifyters, Epizoérs (Epøkers),
Klatre- og Slyngplanters Forhold til de Organismer, paa eller opad
hvilke de lever, betragtes.
Ved Epifyter forstaar man saadanne Planter, der uden at
drage Næring derfra fæster sig til andre Planter eller Dyr og her
finder en gunstig Vokseplads. Næsten alle lidt ældre Træers
Stammer og Grene, ofte ogsaa Blade eller fritstaaende Rødder, og
ikke sjældent Dyr med haard [lud eller Panser (navnlig Vanddyr)
er bevoksede med saadanne for det meste helt uskadelige Gæster.
Under vore Klimater er det mest Lavarter og Mosser eller (særlig
i Vandet) Alger, der optræder som Epifyter, men i varmere Kli-
mater træffer man blandt disse tillige talrige Bregner og Blomster-