Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
planter, f. Eks. Orkideer, Bromeliaceer, Araceer, Pandanaceer,
Figenarter, Kaktus, Asklepiadeer, Rubiaceer m. fl. Disse Planter faar
alle nødvendige Næringsstoffer fra Luften og fra det med denne
tilførte Vand og Støv eller fra henfaldende Planterester, der samler
sig omkring deres Rødder og Blade. De har den Fordel af deres
ofte høje og frie Stade, at de der har lettere Adgang til Lys end
ved Jordens Overflade, og hvor de er fæstede til selvbevægelige
Dyr, nyder de godt af den jævnlige Stedforandring. — En mindre
Gruppe, mest lavt staaende, Planter (Alger) tager Plads inde i Hul-
heder i andre (højere) Planter uden at gøre disse nogen Fortræd,
men aabenbart nærmest for at søge Ly der. De kaldes Endo-
fyter. — De Slyng- og Klatreplanter, der snor sig om
eller hæfter sig fast til andre Planter, har i Regelen deres Rødder
i Jorden og opnaar nærmest kun en Afstivning fra andre Plan-
ters Side.
Paa tilsvarende Maade som Epifyterne og Endofyterne findes
der en Række Epizoer (og Endozoer) eller Epøker, d. v. s.
Dyr, der tager Ophold paa eller i andre Dyr eller Planter uden hver-
ken at tilføje disse nogen nævneværdig Fortræd eller gøre dem nogen
Gavn. Særlig paa og i Vanddyr vil man træffe mange af disse
harmløse Gæster, der paa den Maade skaffer sig et gunstigt Op-
holdssted, ofte gratis Befordring og jævnligt i Tilgift nogen Føde
i Affaldet fra den rigeres Bord. Skallerne og Panserne af Snegle,
Muslinger og Krebsdyr vil ofte være besatte med Bryozoer, Rørorme,
Hydroidpolyper, Balaner; Huden af Hvaler ligesaa. Og Suge-
fiskene, hvis første Rygfinne er omdannet til et Sugeapparat,
hæfter sig ved Hjælp af dette til større Fisk (og Skibe), med
hvilke de da befordres omkring. I Koralstokke og Havsvampe, i
Muslinger og nedsænkede i Huden af Fisk og Hvaler, ja selv i
Mundhulen eller Fordøjelseskanalen af Fisk kan forskellige uskade-
lige Endozoer holde tilx). I overordentlig høj Grad benyttes
Havets og de ferske Vandes større Planter samt Træernes Stam-
mer og Grene som Fasthæftningssted for Dyr, og Planteverdenen
tjener i det hele taget i langt større Udstrækning end omvendt
som Opholds- og Skjulested for talrige Repræsentanter fra Dyre-
verdenen.
Idet Dyrenes Farver og Former er afstemte efter de Plante-
*) Det er ikke altid let at afgøre, om slige Forhold er til gensidig eller en-
sidig Hjælp. Jfr. derfor S. 287.