Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
 deles, hvorpaa de forekommer, som de retvingedes Insekters (»vandrende Pinde« og »vandrende Blade«), Sommerfugles, Pup- pers m. fl., der ganske ligner de Grene, Blade og Frugter eller Lavarter, mellem hvilke de færdes, opnaar Dyrene herigennem et Beskyttelsesmiddel mod deres Fjender (Formtilpasning). — Paa samme Maade narrer værgeløse Dyr ofte deres Efterstræbere ved at antage det Udseende, som stærkt bevæbnede eller daarligt smagende Arter har, for hvilke de paagældende Dyr ikke er farlige (Mimikry). Mange Blomsterfluer forklæder sig, f. Eks. som Humlebier og Hvepse, der har Giftbrod, og det ofte saa godt, at kun et øvet Øje kan skelne dem fra hinanden; og derved undgaar de den Forfølgelse, som de ellers vilde være udsatte for, og som de da slet ikke kunde værge sig imod. Endelig kunde man under denne Kategori af ensidig Hjælp ogsaa indordne det Forhold, der bestaar imellem levende og døde Organismer, af hvilke de første lever paa Bekostning af de sidste. Herhen vilde da høre alle Raadplanter (Saprofyter) og Aadselædere (Nekrofager), hvis Liv er betinget af, at visse andre Organismer har levet, saa disse altsaa efter deres Død kom- mer til at yde de andre en værdifuld Hjælp uden i levende Live at have været skadede eller gavnede af dem. Kampforhold. Om det skulde lykkes en Gang indenfor Menneskesamfundene — hvad mange drømmer om og haaber paa — at etablere en Tilstand, i hvilken der hersker uforstyrret Fred og Harmoni, da intet Menneske — med sin gode Vilje i alt Fald — gør andre Fortræd, da der af et godt Hjærte ydes Hjælp til de svage, og man bestræber sig for at gøre hinanden alt tænkeligt godt, da, kort sagt, Næstekærligheden sidder i Højsædet, og Retfærdigheden regerer — om dette er muligt, skal lades være usagt. Men hvis man herfor — som i sin Tid Jean Jacques Rousseau — tror at kunne finde et Forbillede i den levende Natur udenom os, eller man muligvis skulde kunne haabe paa, at lignende Tilstande kunde oprettes der, saa gør man sig sikkert ganske fejlagtige Forestillinger og unyttige Illusioner. Tværtimod vil det være vanskeligt at paapege — efter menne- skelige Begreber — etiske Loves Gyldighed i Plante- og Dyre- verdenen. Ti den samme Hensynsløshed og Ondskab, Antipati