Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
deles, hvorpaa de forekommer, som de retvingedes Insekters
(»vandrende Pinde« og »vandrende Blade«), Sommerfugles, Pup-
pers m. fl., der ganske ligner de Grene, Blade og Frugter eller
Lavarter, mellem hvilke de færdes, opnaar Dyrene herigennem et
Beskyttelsesmiddel mod deres Fjender (Formtilpasning). — Paa
samme Maade narrer værgeløse Dyr ofte deres Efterstræbere ved at
antage det Udseende, som stærkt bevæbnede eller daarligt smagende
Arter har, for hvilke de paagældende Dyr ikke er farlige (Mimikry).
Mange Blomsterfluer forklæder sig, f. Eks. som Humlebier og
Hvepse, der har Giftbrod, og det ofte saa godt, at kun et øvet
Øje kan skelne dem fra hinanden; og derved undgaar de den
Forfølgelse, som de ellers vilde være udsatte for, og som de da
slet ikke kunde værge sig imod.
Endelig kunde man under denne Kategori af ensidig Hjælp
ogsaa indordne det Forhold, der bestaar imellem levende og døde
Organismer, af hvilke de første lever paa Bekostning af de sidste.
Herhen vilde da høre alle Raadplanter (Saprofyter) og
Aadselædere (Nekrofager), hvis Liv er betinget af, at visse
andre Organismer har levet, saa disse altsaa efter deres Død kom-
mer til at yde de andre en værdifuld Hjælp uden i levende Live
at have været skadede eller gavnede af dem.
Kampforhold.
Om det skulde lykkes en Gang indenfor Menneskesamfundene
— hvad mange drømmer om og haaber paa — at etablere en
Tilstand, i hvilken der hersker uforstyrret Fred og Harmoni, da
intet Menneske — med sin gode Vilje i alt Fald — gør andre
Fortræd, da der af et godt Hjærte ydes Hjælp til de svage, og
man bestræber sig for at gøre hinanden alt tænkeligt godt, da,
kort sagt, Næstekærligheden sidder i Højsædet, og Retfærdigheden
regerer — om dette er muligt, skal lades være usagt. Men hvis
man herfor — som i sin Tid Jean Jacques Rousseau — tror at
kunne finde et Forbillede i den levende Natur udenom os, eller
man muligvis skulde kunne haabe paa, at lignende Tilstande
kunde oprettes der, saa gør man sig sikkert ganske fejlagtige
Forestillinger og unyttige Illusioner.
Tværtimod vil det være vanskeligt at paapege — efter menne-
skelige Begreber — etiske Loves Gyldighed i Plante- og Dyre-
verdenen. Ti den samme Hensynsløshed og Ondskab, Antipati