Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

3oo og uforsonligt Had, Mangel paa Barmhjertighed og Lysten til at pine m. ni., der kaster saa mørk en Skygge over Menneskelivet, kort sagt alt det, der strider mod vore fundamentale etiske Be- greber, og som i vore Samfund regnes til de værste Forbrydel- ser, vil man overalt udenom os kunne se vore mere eller mindre besjælede Medskabninger hvert Øjeblik gøre sig skyldige i. Ved Siden af den megen gensidige Hjælp, den rørende Omhu og Opofrelse, som f. Eks. Dyrehunnerne kan vise overfor deres Afkom, eller det lykkelige Familjeliv, der kan føres indenfor Dyresamfundene, o. 1., som viser, at det, vi kalder Kærlighed, ikke er noget, Menneskene alene har Privilegium paa at føle, er Naturen opfyldt af Ufred og uforsonlige Kampe paa hver en Plet, hvor der overhovedet findes noget levende, og Undertryk- kelse, List, Svig, brutale Overfald, Drab m. m. synes oven i Købet at høre med til Naturens Orden, ja, at være den uomgæn- gelige Betingelse for en Mængde Væseners Eksistens. Det Begreb, vi kalder Synd, lader den øvrige Natur derimod ikke til at kende eller i hvert Fald ikke til at respektere. Saa man maa ikke vente at skulle kunne lære Moral af den. End ikke blandt de Organismer, der i fremtrædende Grad praktiserer den gensidige Hjælp indenfor deres Samfund, hersker der stadig indbyrdes Fred. Men ogsaa her kan Kampen og Stri- den bryde løs, hvilket Øjeblik det skal være — ligesom selv det mest idylliske menneskelige Hjem ikke er garanteret imod, at Ufreden en skønne Dag indfinder sig. Saa længe det ene Individ ikke træder det andet for nær, kan Freden vare, men sker dette, eller bliver der Konkurrence om et fælles nødvendigt Livsgode, kan saavel de rolige Planter som de mere let bevægelige Dyr gribe til Vaabnene og indlede Kampen, der saa ofte kommer til at staa paa Liv og Død. Selv hvor to Individer uimodstaaeligt drages mod hinanden af den stærkeste Drift, den levende Natur kender, Forplant- ningsdriftcn, sker dette ikke altid uden Kampe, der endogsaa i visse 3 ilfælde kan medføre den ene Parts Død. Det synes da heller ikke altid just at være Ondskab eller slette Instinkter, der er Aarsag til Kamp. Det er tværtimod oftere saadanne uimod- staaelige, for Livets fortsatte Bestaaen nødvendige, Kræfter som Selvopholdelses- og Forplantningsdriften, der er Skyld deri. Sætningen om »Kampen af alle mod alle« blev — for Men- neskesamfundenes Vedkommende — allerede proklameret af den