Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
308 let af andre Aarsager (af Mangel paa passende Varme, Fugtighed, Lys o. 1.) vilde gaa til Grunde ude i Naturen. Det er ikke just de store græs- og bladædende Hovdyr, der er de værste Fjender af Planterne. Ti de lever hovedsageligt af saa- danne Planter, der kan taale at blive af bidte, og som fra deres i Jordskorpen hvilende Skud • eller fra Knopper igen vokser videre uden at have taget synderlig Skade af Biddet. Langt farligere er ofte smaa Dyr som Insektlarver, Snegle, Orme o. 1., der enten totalt afløver Træer og Buske eller angriber Urterne paa deres mest følsomme Steder, i Vækstpunkterne eller ved Overgnavning af Rødderne o. 1., hvorfra den fortsatte Vækst eller Uddannelsen af nye Organer foregaar, eller hvor aldeles nødvendige Ernærings- processer finder Sted. Det er derfor navnlig blandt de smaa Dyr, at vi skal søge Planteverdenens farligste Skadedyr, og mod dem er de Forsvarsvaaben, som Planterne besidder mod højere Dyr, ogsaa tit ganske virkningsløse. Naar Nonnelarver har hærget en Naaleskov, Fritfluelarver en Havremark, Sneglene et Havebed, eller Kaalormene en Kaalmark, er Ødelæggelsen anderledes grundig, end hvor Faarene har græsset paa en Kornmark, eller Hestene har revet sig løse og gjort sig tilgode i den Kløver, der var be- regnet paa at skulle afslaaes. Sikkert nok vilde mange Planter staa Fare for at blive totalt udryddede i en Egn, hvis de ikke var i Besiddelse af visse For- svarsmidler overfor Dyrene. Som saadanne kan tjene de haarde Skaller, der omgiver mange Frø og faar dem til at passere uskadte gennem Dyrenes Fordøjelseskanal, Korkdannelser, Forkalk- ning og Forkisling af Overhudens Cellevægge, Torne, Børster, Brændehaar (der kan indeholde en smertende Gift) o. 1., som kan være uigennemtrængelige eller højst generende for mange Dyrs Tyggeredskaber og andre Munddele. Den stærke Duft af æteriske Oljer eller Svovlforbindelser, som Læbe- og Skærmblomstrede, Løgplanter og Korsblomstrede udsender, afskrækker mange Dyr fra at æde dem; og indeholder Planterne ildesmagende Bitterstoffer og Syrer, sammensnerpende Garvestoffer eller farlige Gifte som Alkaloider og Glykosider, vil Erfaringen hurtigt belære de herfor modtagelige Dyr om, at de skal holde sig borte fra den Slags Planter. Mellem Aar og Dag bukker mange Dyr og Mennesker under for saadanne ofte meget farlige Giftplanter (se S. 250). Undertiden beskytter Planterne sig mod mindre, krybende Dyr ved at udskille klæbrige Stoffer (Tjærenellike) eller i Bladhjørnerne at anlægge