Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
let af andre Aarsager (af Mangel paa passende Varme, Fugtighed,
Lys o. 1.) vilde gaa til Grunde ude i Naturen.
Det er ikke just de store græs- og bladædende Hovdyr, der er
de værste Fjender af Planterne. Ti de lever hovedsageligt af saa-
danne Planter, der kan taale at blive af bidte, og som fra deres i
Jordskorpen hvilende Skud • eller fra Knopper igen vokser videre
uden at have taget synderlig Skade af Biddet. Langt farligere er
ofte smaa Dyr som Insektlarver, Snegle, Orme o. 1., der enten
totalt afløver Træer og Buske eller angriber Urterne paa deres
mest følsomme Steder, i Vækstpunkterne eller ved Overgnavning
af Rødderne o. 1., hvorfra den fortsatte Vækst eller Uddannelsen
af nye Organer foregaar, eller hvor aldeles nødvendige Ernærings-
processer finder Sted. Det er derfor navnlig blandt de smaa
Dyr, at vi skal søge Planteverdenens farligste Skadedyr, og mod
dem er de Forsvarsvaaben, som Planterne besidder mod højere
Dyr, ogsaa tit ganske virkningsløse. Naar Nonnelarver har hærget
en Naaleskov, Fritfluelarver en Havremark, Sneglene et Havebed,
eller Kaalormene en Kaalmark, er Ødelæggelsen anderledes grundig,
end hvor Faarene har græsset paa en Kornmark, eller Hestene
har revet sig løse og gjort sig tilgode i den Kløver, der var be-
regnet paa at skulle afslaaes.
Sikkert nok vilde mange Planter staa Fare for at blive totalt
udryddede i en Egn, hvis de ikke var i Besiddelse af visse For-
svarsmidler overfor Dyrene. Som saadanne kan tjene de
haarde Skaller, der omgiver mange Frø og faar dem til at passere
uskadte gennem Dyrenes Fordøjelseskanal, Korkdannelser, Forkalk-
ning og Forkisling af Overhudens Cellevægge, Torne, Børster,
Brændehaar (der kan indeholde en smertende Gift) o. 1., som kan
være uigennemtrængelige eller højst generende for mange Dyrs
Tyggeredskaber og andre Munddele. Den stærke Duft af æteriske
Oljer eller Svovlforbindelser, som Læbe- og Skærmblomstrede,
Løgplanter og Korsblomstrede udsender, afskrækker mange Dyr
fra at æde dem; og indeholder Planterne ildesmagende Bitterstoffer
og Syrer, sammensnerpende Garvestoffer eller farlige Gifte som
Alkaloider og Glykosider, vil Erfaringen hurtigt belære de herfor
modtagelige Dyr om, at de skal holde sig borte fra den Slags Planter.
Mellem Aar og Dag bukker mange Dyr og Mennesker under for
saadanne ofte meget farlige Giftplanter (se S. 250). Undertiden
beskytter Planterne sig mod mindre, krybende Dyr ved at udskille
klæbrige Stoffer (Tjærenellike) eller i Bladhjørnerne at anlægge