Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
W7
blind Udryddelsesdrift o. 1. mindre skønne Motiver. Naar der
derfor tales om Kampen i Naturen, bør man ikke skjule, i hvor
høj Grad Menneskene bidrager ti! at holde denne vedlige, ogsaa
udenfor deres egne Samfund. Og det er da heller ikke uden
Grund, at de fleste Dyr instinktmæssigt flygter for Mennesket,
fordi de i det ser en af deres allerværste Fjender. —
Men forøvrigt raser Kampen lige saa heftigt mellem mange andre
Organismer som mellem de her nævnte, uden at ens Medfølelse
eller blot Forestillingen om Ufred vækkes derved. Hvor mange
tænker vel paa, at naar den dumme, skikkelige Ko »græsser frede-
ligt paa Engen«, ikke blot sønderlemmer den ved sit Bid de
mange Planter, hvoraf den lever, men den hindrer dem i at sætte
Frø eller tilintetgør i Hobetal det Afkom, de har frembragt som
Frø og Kimplanter. Der behøves ikke noget stort Spring i Tan-
ken for at komme til Erkendelse heraf, og en nærmere Dokumen-
tering er ganske overflødig; men dog skal der siges et Par Ord
om denne Kamp.
Kampe mellem Dyr og Planter. Det er nemlig ikke altid saa-
dan, at Planten overgiver sig paa Naade og Unaade eller staar
ganske værgeløs overfor Dyrenes Angreb. Tværtimod er mange
Planter udstyrede med fortræffelige Forsvarsmidler, der kan
komme dem til Nytte, og i enkelte Tilfælde gaar de endogsaa
over til Offensiven og gør Dyr til deres Bytte.
i. Planteædende Dyr. Da Dyrene ikke, som de grønne
Planter, selv kan danne organisk Stof af uorganisk Materiale, er
de alle henviste til, direkte eller indirekte (som de kødædende
Dyr), at leve af, hvad Planteverdenen frembringer. Men de nøjes
i Regelen ikke med, hvad Planterne afkaster som døde Organer
(Blade, Grene og Rødder), eller hvad de efterlader ved deres
Død, men de foretrækker næsten alle levende Plantedele og søger
med Forkærlighed Formeringsorganer som Frugter, Frø, opsvulmede
Rødder, Stængler og Blade, i hvilke Planten har aflejret store Mæng
der af Næringsstoffer, beregnede for dens unge Afkoms Ernæring
i dets første Levetid. En formildende Omstændighed ved denne
Planteudryddelse er det blot, at de allerfleste af paagældende Frø
og andre Forplantningsorganer sædvanligvis dog kun havde en
meget ringe Udsigt til at faa Lov til at udvikle sig og leve videre,
fordi der blot er Plads og Næring til et ganske forsvindende An-
tal af dem, der aarligt frembringes (se S. 304), og fordi de ogsaa