Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

ved at antage Farver og Former, saa de ligner eller vanskeligt kan skelnes fra deres Omgivelser (Havets vandklare Dyr, Polar- dyrenes hvide Pels, Ørkendyrenes graalige Farve, de S. 299 nævnte Formtilpasninger) eller ved i deres Ydre at efterligne saadanne Dyr, som Rovdyrene ikke ynder eller tør binde an med (Mimi- kry, se S. 299), ved som Blæksprutterne at udstøde en ætsende, ofte farvet, Vædske, der gør det omgivende Vand uigennemsigtigt, osv. Men kan Byttedyrene ikke bjerge sig ved Flugt eller Skjul, tager de ogsaa ofte Kampen op ved dertil egnede Forsvars- midler, der enten kan være af en mere passiv Art, som naar Pindsvinet ruller sig sammen, naar Bløddyr trækker sig ind i deres Skaller, naar Insekter og Padder udskiller Stoffer, der smager og stinker saa ilde, at de betager Rovdyret Appetiten, naar de udstøder Brøl eller indtager Stillinger, der skal forskrække, osv., eller ogsaa være virkelige Angrebsvaaben, med hvilke de kan tilføje deres Forfølgere følelige Saar og anden Fortræd. Hov- dyrene kæmper saaledes med deres Horn, Takker eller kraftige Lemmer (Sparken og Trampen) mod de Rovdyr, der angriber dem, mange Gnavere og Biller bider fra sig, Fiske, Bier og Hvepse stikker med deres Giftbrod, elektriske Aal og Rokker forsvarer sig ved særlige elektriske Apparater, Polypdyr ved deres Nelde- kapsler osv. Men i Regelen er jo rigtignok Rovdyrene udstyrede med endnu frygteligere Vaaben, saa Kampen dog i de fleste Tilfælde ender med Nederlag og Død for Byttedyrene. De første udmærker sig saaledes ved deres hurtige Bevægelser, deres skarpe Syn, Hørelse og Lugtesans, deres Klogskab og Mod; og naar de dertil er ud- rustede med overlegen Styrke, med frygtelige Rovtænder, med Giftvaaben og lignende Mordapparater, saa forstaar man, at Si- tuationen som oftest er haabløs for de stakkels Dyr, der indhentes eller overraskes af en saadan Fjende. Det er denne Kamp mellem Rovdyrene og deres Bytte, der af de forskellige Kampforhold mellem Organismer gør størst Indtryk paa os, fordi vi umiddelbart føler med de ulykkelige Ofre, og ikke mindst, fordi vi selv undertiden er ud- satte for at blive Ofrene. Derimod gør Menneskene sig det i Almindelighed ikke klart, at de selv optræder som de allerfarligste Rovdyr, ikke alene for at skaffe sig dyrisk Føde — hvad der under visse Forhold kan være en bydende Nødvendighed for dem —, men ogsaa ofte af rent sportslig Interesse (som Jagt), af