Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

klapformige Halvdele udformede Blad bærer seks meget følsomme Børster, der ved Berøring med et lille Dyr i Løbet af nogle faa Sekunder faar Bladet til at klappe sammen. Dette er desuden i Randen forsynet med andre Børster, der gribei fingerformigt ind i hverandre og forhindrer Dyret i at undslippe. Og fra talrig smaa Kirtler paa Bladets Overside udsondres her ligeledes en For- døjelsessaft, der af Insektet tilbereder en for Planten nyttig Næ- ring. Naar denne efter 6—8 Dages Forløb er opsuget, foldes Bladet ud paa ny og er da rede til at gøre friskt Bytte. Karakteristisk for alle disse Planter er, at Fordøjelsesvirksom- heden kun træder i Funktion, naar det virkelig er æggehvide- stofholdigt Bytte, der gøres. Og smaa Stykker Kød eller kogt Hønseæggehvide virker da ogsaa paa samme Maade som hele Dyr. Lægges derimod kvælstoffrie Stof- fer eller rent uorganiske Smaa- dele paa Bladene, kan disse vel pir- res til at foretage Bevægelser, men de aabner sig snart igen og ud- sondrer ingen Fordøjelsesvæske. Endelig skal endnu nævnes den i Troperne vidt udbredte, i mange Arter forekommende Kandebærer (Nepenthes), der fanger Dyr paa en noget anden Maade. Det yderste Parti af dens Fig. 105. Blad af Kandebæreren (Nepenthes coccinea). Tilvenstre den med en æggehvidestoffordøjende Vædske mere end halvt fyldte Kande. Blade er uddannet til en ofte meget stor Beholder, der som en Kande er forsynet med et Laag, hvis øverste Rand er meget glat. Under denne findes en spejlblank Indervæg, fra hvilken der ud- sondres en Honning, som mange Insekter sætter megen Pris paa. Men vover de sig ned over Randen, glider de meget let, og falder derefter ned i Kanden, der er ca. halvt fyldt med Vædske, hvori de da drukner. Ti ved nedadrettede Haar paa Kandens Indervæg hindres de i at krybe op igen. Og er de først indfangede af Væsken, paavirkes de ogsaa her af en Fordøjelsessaft, og de kvæl-