Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i den øvrige lever frit. Og der er endelig de stadige (statio- nære) eller tvungne (obligate) Snyltere, der slet ikke kan trives paa egen Haand, men hvis fortsatte Eksistens er af- hængig af, at de finder en passende Vært at snylte i. Og lige- ledes er der alle mulige Grader i den Fortræd, Snylteren til- føjer sin Vært, fra den harmløse Uskadelighed til de far- ligste, dødbringende Virkninger. Men denne Skala falder ingenlunde sammen med den foregaaende. Tværtimod kan de fakultative Snyltere høre til de allerfarligste og de obligate til de mest uskadelige. Det er naturligvis en overmaade bekvem Levevis at være Snylter, idet den ikke alene skaffer rigelig og vel tilberedt Føde, men ogsaa byder mange andre Fordele, som Beskyttelse, hos varmblodige Dyr en konstant Legemstemperatur, m. m. Og det er da ogsaa forbavsende, hvor mange forskellige Organismer der er slaaede ind paa denne Vej. De første, oprindeligste, Organis- mer kan selvfølgelig ikke have været Snyltere, men saadanne synes meget tidligt at være optraadte, og det er tydeligt at se, hvorledes mange oprindelig fritlevende Organismer har slaaet sig paa Snyltelivet og derved i væsentlige Henseender er komne til at afvige baade morfologisk og fysiologisk fra deres Stammefræn- der. Denne magelige Tilværelse har nemlig paa flere Punkter ført til en Degeneration eller en fuldstændig Omformning fra den oprindelige Type, samtidig med at helt nye Karakterer, der har vist sig særlig formaalstjenlige for den paagældende Livsførelse, er opstaaede, hvad enten dette nu er sket ved en langsom, gradvis Erhvervelse, ved Opvaagnen af slumrende Anlæg eller ved en Nydannelse, Mutation (se senere under Arvelighedslæren). Derfor er Snylterne som oftest ogsaa ret hjælpeløse udenfor deres Værts Legeme, og en Mængde gaar til Grunde, fordi de ikke finder en passende Vært. Da de alle før eller senere, ved dennes Død eller for at opnaa fuld Udvikling, maa skifte Opholdssted, bliver de enkelte Arters fortsatte Bestaaen for en meget væsentlig Del kun mulig paa Grund af deres i Almindelighed overordentlig rige Formeringsevne. De fleste Snyltesvampe og Indvolds- orme frembringer saaledes Sporer og Æg i Tusind-, ja i Million- vis, og Bakteriernes Formeringsevne ved Deling foregaar under gun- stige Livskaar med en saa fænomenal Hastighed, at der f. Eks. af en enkelt Bakteriecelle i Løbet af et Døgn kan opstaa 281 Billioner nye Individer, hvis Delingen — hvad der ikke er usædvanligt —