Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Gradationer, fra næsten udskadelige til hurtigt dræbende, saavel
som fakultative, temporære og obligate Snyltere. Her skal kun
nævnes som Eksempler saadanne velkendie Grupper som Blad-
skimmel-, Brand-, Rust-, Pore-, Meldug-, Bægersvampe m. fL, der
hører til Kultur- og Ukrudtsplanternes farligste Fjender. Men
nogle fremkalder ogsaa alvorlige Sygdomme hos Dyr. Saaledes
skyldes mange haardnakkede Ekzemer o. a. Hudsygdomme Svampe,
hvis Natur man iøvrigt ikke kender meget til; det er en Skim-
melsvamp, som fremkalder Trøske paa Mundslimhinderne af
Børn, og andre, som Flueskimlen og nærstaaende Arter, er død-
bringende for forskellige Insekter. Visse Vandsvampe (Sapro-
legniaceer) angriber Vanddyr, blandt hvilke de ofte kan foraarsage
store Ødelæggelser (»Fiskepest«, »Krebspest«); enkelte Gærsvampe
kan fremkalde Svulster, og man var en Tid tilbøjelig til at antage,
at den frygtede Kræftsygdom skyldtes Gærsvampe (hvad man dog
nu ikke længere almindeligt mener); de Bakterierne nærstaaende
Straalesvampe (Actinomyces) foraarsager livsfarlige Sygdomme hos
Kvæget og hos Mennesker, idet de undertiden gennemvokser det
hele Legeme eller ødelægger bestemte, meget vigtige Organer i
dette.
Endelig er nogle snyltende Blomsterplanter ikke ganske
ufarlige for deres Værter. Mindst skadelig er vel en Plante som
Misteltenen, der borer sine Rødder ned i forskellige Træers
Grene (se Fig. 65, S. 75) og derfra henter sig sine nødvendige
mineralske Næringsstoffer og Vand. Men da den selv er grøn,
kan den skaffe sig al sin Kulstofnæring ved Kulsyreassimilation og
i visse Tilfælde endog aflevere noget heraf til Værtplanten. Paa
lignende Maade forholder sig en Del .. de Maskeblomstrede, der
ogsaa er grønne, men med deres Rødder snylter paa andre
Planters Rødder for derfra at skaffe sig Kvælstofhæring. Disse
Planter er altsaa kun delvise Snyltere eller Halvs ny 1te re,
men der findes en Del helt bladgrøntfrie Blomsterplanter, som
Skælrod, Gyvelkvæler, Silkearterne og de tropiske Balanophoraceer
og Rafflesiaceer, der henter alle deres Næringsstoffer fra andre
Planter og derfor er Helsnyltere, som ofte gør betydelig Skade
paa deres Værtplanter. De fleste af dem er Rodsnyltere og dette
endda i dobbelt Forstand, idet de saavel snylter ved Hjælp af
deres egne som paa andre Planters Rødder; men nogle, som
Silkearterne, har Sugevorter udviklede paa Stænglerne, og idet de
slynger sig om andre Planters (Kløvers, Lucernes, Humles, Hørs