Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
316 Gradationer, fra næsten udskadelige til hurtigt dræbende, saavel som fakultative, temporære og obligate Snyltere. Her skal kun nævnes som Eksempler saadanne velkendie Grupper som Blad- skimmel-, Brand-, Rust-, Pore-, Meldug-, Bægersvampe m. fL, der hører til Kultur- og Ukrudtsplanternes farligste Fjender. Men nogle fremkalder ogsaa alvorlige Sygdomme hos Dyr. Saaledes skyldes mange haardnakkede Ekzemer o. a. Hudsygdomme Svampe, hvis Natur man iøvrigt ikke kender meget til; det er en Skim- melsvamp, som fremkalder Trøske paa Mundslimhinderne af Børn, og andre, som Flueskimlen og nærstaaende Arter, er død- bringende for forskellige Insekter. Visse Vandsvampe (Sapro- legniaceer) angriber Vanddyr, blandt hvilke de ofte kan foraarsage store Ødelæggelser (»Fiskepest«, »Krebspest«); enkelte Gærsvampe kan fremkalde Svulster, og man var en Tid tilbøjelig til at antage, at den frygtede Kræftsygdom skyldtes Gærsvampe (hvad man dog nu ikke længere almindeligt mener); de Bakterierne nærstaaende Straalesvampe (Actinomyces) foraarsager livsfarlige Sygdomme hos Kvæget og hos Mennesker, idet de undertiden gennemvokser det hele Legeme eller ødelægger bestemte, meget vigtige Organer i dette. Endelig er nogle snyltende Blomsterplanter ikke ganske ufarlige for deres Værter. Mindst skadelig er vel en Plante som Misteltenen, der borer sine Rødder ned i forskellige Træers Grene (se Fig. 65, S. 75) og derfra henter sig sine nødvendige mineralske Næringsstoffer og Vand. Men da den selv er grøn, kan den skaffe sig al sin Kulstofnæring ved Kulsyreassimilation og i visse Tilfælde endog aflevere noget heraf til Værtplanten. Paa lignende Maade forholder sig en Del .. de Maskeblomstrede, der ogsaa er grønne, men med deres Rødder snylter paa andre Planters Rødder for derfra at skaffe sig Kvælstofhæring. Disse Planter er altsaa kun delvise Snyltere eller Halvs ny 1te re, men der findes en Del helt bladgrøntfrie Blomsterplanter, som Skælrod, Gyvelkvæler, Silkearterne og de tropiske Balanophoraceer og Rafflesiaceer, der henter alle deres Næringsstoffer fra andre Planter og derfor er Helsnyltere, som ofte gør betydelig Skade paa deres Værtplanter. De fleste af dem er Rodsnyltere og dette endda i dobbelt Forstand, idet de saavel snylter ved Hjælp af deres egne som paa andre Planters Rødder; men nogle, som Silkearterne, har Sugevorter udviklede paa Stænglerne, og idet de slynger sig om andre Planters (Kløvers, Lucernes, Humles, Hørs