Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
324 denne lokale Betændelse, fordi de hvide Blodlegemer da i Hobetal vandrer hen til det angrebne Sted, afspærrer det fra Forbindelsen med den øvrige Organisme, tager Kampen op med Bakterierne og danner som en Politivagt mod deres videre Fremtrængen. Og naar Bylden da læges, efter Udsondring af Materie (Pus), der netop repræsenterer de hvide Blodlegemer, som er faldne i Kam- pen, vil man se Bakterierne ligge slagne paa Valen, tildels opædte af deres Modstandere, der paa Grund af denne deres Ævne ogsaa har faaet Navnet »Ædeceller« (Fagocyter). Men før den ende- lige Tilintetgørelse af Bakterierne vil Fagocy terne eller Legemets øvrige Cellerx) i Regelen have modvirket og lammet deres An- greb ved Udskillelsen af en overfor Bakteriegiften specifik Mod- gift (se S. 265 og 268), og netop ved Dannelsen af saadanne beskyttes Organismerne ofte mod de Snyltere, der hovedsagelig virker ved Produktion af Giftstoffer. Sandsynligvis kan flere andre Celler end de hvide Blodlegemer danne saadanne Modgifte, ligesom de ogsaa paa anden Maade kan være i Stand til at kæmpe mod indtrængende Snyltere. Men denne Kampdygtighed erhver- ver de ofte først, efter at Snylteren er trængt ind i Organismen og der har fremkaldt en Sygdom. Helbredelsen for denne bliver da et Udtryk for, at de under Kampen har erhvervet sig Modstandskraft imod og senere ofte Uimodtagelighed over- for nye Angreb af Snylteren og dens Gift (se S. 265). Hvor Snylteren ikke just virker ved Udskillelsen af Gifte, saa der heller ikke kan blive Tale om Bekæmpelse af den ved Modgifte, kan Værtorganismen undertiden paa anden Maade uskadeliggøre den. Den kan maaske »vokse fra« den, idet Cel- lerne med Alderen opnaar større Modstandskraft; den kan even- tuelt danne Stoffer, der er Gifte overfor Snylteren; den kan i visse Tilfælde indkapsle denne og saaledes begrænse Angrebet, og dette kan igen føre til, at Snylteren udhungres, hvis den ikke, som Trikinen, kan gaa i en Dvaletilstand og da i lange Tider helt undvære Næring. Og selve den akute Sygdom, med Feber o. lign., som en Snylter kan fremkalde, er ofte netop den Reak- ’) Fagocyterne synes ofte først at kunne opæde Bakterierne, naar disse er bievne paavirkede af en særlig Slags Stoffer, Opsoniner. der findes i Blodvæsken (Serum) af de angrebne Dyr, og som dannes under Indvirk- ning a£ Bakterierne paa Dyrets Celler. Opsoninerne er nemlig specifike for hver enkelt Bakterieart (se S. 265).