Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

323 ved saadanne Kunstgreb, som alene Mennesket i Kraft af sin In- telligens er i Stand til at udføre. Og selv for ham glipper For- svaret, som bekendt, endnu desværre kun alt for ofte. Forholdet er jo nemlig dette, at hvis Snylteren ikke i sig selv er et mikro- skopisk Væsen, som man altsaa ikke umiddelbart kan værge sig imod, angriber den gerne, mens den endnu er ganske uanselig (som Spore, som befrugtet Æg, som netop udklækket Foster osv.), og den angriber ofte netop fortrinsvis Værtorganismerne paa de yngste Stadier af deres Udvikling, hvor de er langt mere værge- løse end som ældre. Og naar Snylterne først har sat sig fast paa eller er trængte ind i Værtens Legeme, vokser de med dette eller formerer sig saaledes, at Angrebet derefter bliver mangedoblet i Voldsomhed. Uden kunstige Indgreb lader Snylteren sig da i Regelen ikke fjerne igen. Ganske vist kan man træffe Dyr (Aber og Hunde), der renser hinanden for Utøj, eller man kan se Fugle befri Hovdyr for Insektlarver (Bremser o. 1.), der snylter under Huden, men i det store og hele er de Planter og Dyr, der ikke er under Menneskets Røgt og Pleje, prisgivne de Snyltere, der en Gang har fundet sig til Rette paa eller i deres Legeme, med min- dre selve dettes levende Celler, uafhængige af en Bevidsthedsakt, kan reagere saaledes paa den indtrængte Snylter, at denne senere uskadeliggøres. Idet vi her ser bort fra de mange forskellige kunstige Ind- greb (Operationer, Indgivelse af Lægemidler, diætetiske Foran- staltninger o. 1.), som Lægen kan foretage, skal vi et Øjeblik standse ved de Vaaben, selve den angrebne Værtorganisme har til Raadighed til at forsvare sig imod eller eventuelt til at fortrænge en allerede indvandret Snylter. Man maa antage, at de levende Celler altid gør en vis Mod- stand mod fremmede Celler, der søger at trænge ind i dem. Og er deres Modstandskraft saa stor, at de kan afslaa Angrebet, be- tyder dette, at den paagældende Organisme under de givne For- hold er uimodtagelig (immun) overfor Angriberne. Men selv om Cellerne i første Omgang overvindes af disse, kan de ofte i næste have styrket sig eller have modtaget en saadan For- stærkning fra andre af Organismens Celler, at de kan begrænse Angrebet eller endog gaa fra Defensiven over til Offensiven. Er f. Eks. betændelsesvækkende Bakterier trængte ind under Huden paa et Dyr og har fremkaldt en Byld o. 1., vil det ofte blive ved 21*