Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

322 grebne Organers Betydning for den samlede Organisme. Men desuden kan ofte et lille begrænset og overfladisk lokalt Angreb, som f. Eks. ved Difteri, ved en Byld eller en Hudaffektion, blive af den alvorligste Art, fordi Snylteren producerer en Gift, der fra det angrebne Sted med Blodet og Lymfen eller andre Safter føres omkring i Organismens øvrige Dele og her fremkalder særlige Virkninger (se S. 251 ff.). Og netop ved deres Produk- tion af de stærkeste Gifte, man kender (Toksiner), kommer de mindste Snyltere, Bakterierne, til at høre til de allerfarligste. Snylteangrebets Virkninger bliver da i Almindelighed Sygdomme — med højst forskellige Symptomer. Hvor Snylteren først og fremmest virker ved at fortære af Værtens Legeme eller de af denne indtagne Næringsstoffer, kan den fremkalde Ødelæg- gelse og Henfald af Organer eller en Underernæring (Atrofi), der svækker eller dræber Værten. Men Snylteangrebet kan dog ogsaa virke som en Pirring paa Værtorganismens Celler, saa disse vokser og formerer sig livligere end ellers, ja, ofte saa- ledes, at der dannes helt nye Organer (Heksekoste paa Træer som Følge af Svampeangreb), der ikke findes paa den sunde Organ- isme, eller der dannes uformelige Svulster og Opsvulmninger, der hovedsagelig bestaar af Værtens og kun i ringe Grad af Snylte- rens Væv (H y per tro fi). Saadanne hypertrofiske Dannelser er f. Eks. de mange Galler paa Planter, der skyldes Snyltedyr, hvis Afkom udvikler sig heri, eller Svampe, og forskellige Svulster og Misdannelser hos Dyr. De kan endvidere give sig til Kende ved, at visse Organer udvikler sig stærkere end normalt, medens andre, som f. Eks. Kønsorganerne, slet ikke kommer til Udvikling, saa Snylteren ganske forstyrrer Planen i Værtorganismens legemlige Udformning. — Naar Snylteren udskiller en Gift, bliver Virknin- gerne jo, som nævnt, yderligere kompliceiede og har bl. a. hyp- pigt en farlig Temperaturforhøjelse, Feber, til Følge. — Hos de Dyr, der er udstyrede med Nervesystem, fremkalder Snylte- angrebet tydeligvis ofte S mer te forn em melser og de største Lidelser. Og netop dette Forhold har maaske mere end noget andet bidraget til at gøre Snylterne til nogle af Menneskets mest frygtede Fjender. Værtorganismens Forsvarsmidler. Naar Snyltelivet i Naturen har faaet saa stor en Udbredelse, hænger dette sammen med, at Snylterens Angreb paa en i og for sig modtagelig Or- ganisme i de allerfleste Tilfælde ikke er til at afværge undtagen