Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
321
og fra dette til Mennesket, naar disse Organismer æder hinandens
Kød. Idet Mavesaften frigør de smaa Orme ved at opløse Kaps-
lerne, vaagner de af deres latente Liv, opnaar hurtigt i Tyndtar-
men Kønsmodenhed og parrer sig. Det talrige Afkom vandrer
gennem Tarmvæggene langs Bindevævet eller med Blod- og
Lymfestrømmen ud i Muskelvævet, hvor det nu indkapsler sig og
saaledes venter paa at blive »ædt«. —
Overførelsen af Snyltere fra en Vært til en anden er, hvad
man kalder Smitte, og denne kan finde Sted enten direkte eller
indirekte, ad mange forskellige Veje. At komme nærmere ind
paa det ellers saa interessante og vigtige Spørgsmaal om Smitte-
vejene vilde føre alt for langt udenfor denne Fremstillings Ram-
mer, og vi maa derfor desangaaende nøjes med at henvise til hy-
giejniske og patologiske Værker. Ligeledes kan der her ogsaa kun
blive Tale om nogle ganske faa og almindelige Bemærkninger om
de Sygdomme, som Snylterne fremkalder hos deres Værter.
Men det skal dog fremhæves, at Snyltelivet er en af de vig-
tigste Aarsager til Sygdomme overhovedet, saa Læren
om Snylterne (Parasitologien) for en meget stor Del falder sammen
med Læren om Sygdommene (Patologien) og danner et nødvendigt
Grundlag for Forstaaelsen og Behandlingen af disse. Vi skal da
blot se paa, med hvilke Vaaben Snylteren i Almindelighed an-
griber sin Vært, hvilke almindelige Virkninger Angrebet kan
have, og hvorledes Værten søger at forsvare sig imod Snylteren
og eventuelt overvinder denne.
Snylternes Angreb s mi dier. Da Snylteren først og frem-
mest søger at skaffe sig Føde hos sin Vært, ligger det nærmest at
tænke sig, at den Skade, den forvolder denne, bestaar i at for-
tære og ødelægge de Væv, i hvilke den tager Plads, eller den
Næring, som Værten — hvis denne er et Dyr — har indtaget
og bearbejdet i sin Fordøjelseskanal. Noget saadant er vel ogsaa
for det meste, omend ikke altid (se næste Side om Hypertrofi),
Tilfældet, og det er klart, at den Slags Indvirkning ofte kan blive
skæbnesvanger for Værten. Men idet Snylteren vokser og for-
merer sig i Værtens Legeme, kan den tillige komme til at udøve
mekaniske Forstyrrelser, ved Tryk paa og Forskydning
af Organer, ved Dannelsen af Svulster og Misformning af Le-
gemet. Hvor alvorlige den Slags Beskadigelser er, beror natur-
ligvis dels paa Omfanget af Snylterens Angreb, dels paa de an-