Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
326
i det foregaaende, skal være gyldige for alle levende Væsener ? Ja,
hvorfor har nogle Organismer netop foretrukket saadanne Op-
holdssteder fremfor de i Almindelighed mere gunstige, paa hvilke
de nu slet ikke kan trives? Hvorfra og hvorledes er de komne
derhen osv.?
Alle disse Problemer er bievne Genstand for den livligste
Drøftelse og mest indgaaende Undersøgelse i de senere Aar, og
hermed beskæftiger sig forskellige Videnskaber, der forener sig i
et stort omfattende Fag, Biogeografien, eller Læren om de
levende Væseners Udbredelse og Levevis paa de forskellige Steder
af Jorden. En stor Mængde af Zoologer og navnlig af Botanikere
har helliget sig til Studiet af hver sin Gren af dette Fag, eller
henholdsvis til Dyre- (Zoo-) og Plante (Fyto-)geografien, men den
egentlige Geograf søger at samle alle Enkeltheder under fælles
Synspunkter. Hovedopgaverne for Biogeografien bliver derefter:
i) at give en Beskrivelse af Arternes Fordeling og Udbredelse og
benytte disse Forhold til Karakterisering af de forskellige Omraa-
der af Jorden, og 2) at udrede Aarsagerne til Forskellighederne
mellem de enkelte Lokaliteters Organismeverden.
Af disse Opgaver er den sidste langt den vanskeligste, idet den
ikke kan løses alene ved en systematisk Bestemmelse af Arterne
med Angivelse af den enkeltes Udbredelsesomraade og deres ind-
byrdes Talforhold samt en rent beskrivende Fremstilling af, hvor-
ledes de præger Stedets Fysiognomi, men den maa foruden den
rene Botanik og Zoologi tage en Mængde andre Videnskaber til
Hjælp, som Klimatologi, Hydrografi, Jordbundslære, Geologi,
Kemi, Fysik, Arvelighedslære, Udviklingshistorie, almindelig Fy-
siologi, Statistik, Historie m. fl. En fortrinlig Støtte har denne
Side af Biogeografien fundet i den Behandlingsmaade af Proble-
merne, som er anlagt af den nye Videnskabsgren, der kaldes
Økologien eller Læren om Organismernes Husholdning, hvis
Metoder og særlige Opgaver vi straks skal vende tilbage til.
For at naa til en Forstaaelse af Organismernes Fordeling paa
Jorden i Øjeblikket, maa man bl. a. ofte spørge om, hvorledes
den har været tidligere, ja, hvorledes den oprindelig har været.
Man maa endogsaa gaa saa langt tilbage som til Spørgsmaalet om
Livets Oprindelse her paa Jorden, som vil blive behandlet sær-
skilt i Slutningsafsnittet af denne Bog. Og idet Udviklingslæren
søger at udrede, hvilke Former der maa antages at have været de