Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33i
laa for ham et rigt Materiale af floristiske, almindeligt biologiske,
plantegeografiske, meteorologiske, hydrografiske o. 1. Undersøgelser,
som han stillede sammen til Belysning af de af ham rejste Spørgs-
maal, og dette affødte da straks efter en Mængde nye Undersøgel-
ser, der direkte tog Sigte paa økologiske Forhold. Hovedopgaven
var for Warming at komme til en Forstaaelse af, hvorfor netop
de og de Planter, ordnede i bestemte Samfund, optraadte paa en
given Lokalitet, og at udrede, hvorledes de i Bygning og fysio-
logiske Egenskaber — ved deres saakaldte Livsform — var sær-
ligt tilpassede til de forhaandenværende ydre Faktorer, til det om-
givende Milieu. Der kunde til en Begyndelse naturligvis kun
være Tale om at pege paa de mere iøjnefaldende Overensstem-
melser mellem Planterne og Milieuet, som f. Eks. til i store, al-
mindelige Træk at angive, til hvilke fysiske Tilstande saadanne
Formationer som Skov (med dens Underafdelinger: tropisk Regn-
skov, stedsegrønne xerofile Skove, løvfaldende Skove o. s. v.),
som Stepper, Saltbundsvegetation, Sumpe (Tundraer), Hydrofyt-
samfund (Vandplanter), Klippe- og Ørkenvegetation o. 1. svarede.
Men indenfor hver enkelt af disse saakaldte Formationer
skjuler der sig en Mængde Problemer angaaende Enkeltheder,
som det er Warmings store Fortjeneste at have stillet saa klart,
at man rundt omkring i forskellige Lande straks meldte sig til
Arbejdet paa at besvare dem. Da der endnu kun er gaaet godt
15 Aar, siden hans grundlæggende Arbejde først udkom — og
dette endda paa et saa lidet kendt Sprog som det danske — er
det naturligvis hidtil kun i meget begrænset Omfang, de rejste
Spørgsmaal har kunnet finde Besvarelse, men den planteøkologiske
Litteratur er dog allerede bleven særdeles omfattende, saa dette
bedst viser, med hvilken Interesse denne Videnskabsgren nu dyr-
kes af Botanikerne.
Kort efter at Warmings Bog var udkommen, gav imidlertid Tyske-
ren A. F. W. Schimper i sit store Værk »Pflanzengeographie auf phy-
siologischer Grundlage« (1898), der er udarbejdet omtrent samtidig
med og ganske uafhængig af Warmings Bog, en samlet Fremstil-
ling af Planternes Udbredelse paa Jorden, i hvilken han helt igen-
nem anlægger fysiologiske (eller økologiske) Synspunkter saavel for
Beskrivelse af Planteverdenens almindelige Fysiognomi som til For-
klaring af Samfundenes Art og Fordeling indenfor snævrere Omraa-
der. Ved sin livlige Fremstilling, ved sin Fylde paa floristiske og øko-
logiske Enkeltheder og ikke mindst ved sit righoldige Materiale af