Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332
originale, fortræffeligt udførte Billeder, er denne Bog bleven et
Hovedværk i den plantegeografiske Litteratur, der baade i højeste
Grad ‘har udvidet Kendskabet til Jordens Planteverden og virket
ansporende paa talrige andre Forskere til videre Originalstudier i
samme eller lignende Spor.
Warmings banebrydende Arbejde er paa den smukkeste Maade
bleven fortsat, uddybet og ført ind i nye og betydningsfulde Spor
af hans Elev Christen Raunkiær (se S. 342 ff.), der har Fortje-
nesten af at have udarbejdet et genialt System for Planterigets
Inddeling efter Livsformer og ved indgaaende statistiske Undersø-
gelser over disses Fordeling over forskellige Omraader af Jorden
at have vist, hvilke værdifulde Bidrag saadanne kan give til Kli-
matologien og den fysiske Geografi i Almindelighed. Af andre
ansete Forskere, der har kastet sig over Økologien, maa nævnes
Botanikere som C. Schroeter, Ch. Flahault, Clements, F. W.
Oliver, H. Cowles m. fl.
Samtidig fandt Økologien ogsaa Dyrkere indenfor Zoologernes
Kreds, for hvem de samme Spørgsmaal er brændende. Men det
maa dog siges, at de Bidrag, Zoologien hidtil har ydet til den og
til Biogeografien i Almindelighed udover Angivelse af de forskellige
Arters Forekomst og Udbredelsesomraade er langt sparsommere
end de botaniske (se S. 338—40 og 361—62). For saa vidt er
det kun en Trøst, at de botaniske Problemers Løsning vel ogsaa
maa siges at være de enkleste og at ligge først for, fordi de i
mangfoldige Tilfælde er nødvendige til en Forstaaelse af Dyrenes
Udbredelse, og der gennem dem straks kastes Lys over vigtige
Sider af Dyresamfundenes Liv, medens det paa den anden Side
dog heller ikke maa glemmes, at Forholdet mellem Dyr og Plan-
ter som oftest er gensidigt, og at Dyrenes Livsførelse ogsaa belyser
vigtige Sider af Plantelivet (se foregaaende Afsnit).
Nu er det da ikke alene gennem Rejser over større Stræknin-
ger af Jordens Overflade, at der kan samles Materiale til biogeo-
grafiske Studier, men en indgaaende Undersøgelse paa et enkelt be-
grænset Omraade bliver ofte af langt større Værdi end omfattende
Rejsebeskrivelser, baserede paa mere overfladiske Iagttagelser. Vi
er nu gennem Økologien naaede til den finere Analyse af Enkelt-
heder i Problemerne, den, paa hvilken al Naturvidenskab til sy-
vende og sidst maa bygges op, og kun igennem saadanne Studier,
udførte i stort Omfang paa de forskelligste Steder af Jorden, vil
vi en Gang kunne naa til en dybere Forstaaelse af Lovmæssig-