Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
heden i det brogede Billede, som de utallige Organismers Sam-
menblanding og Fordeling paa Jorden frembvder.
Idet vi herfra gaar over til at give en kort Oversigt over Bio-
geografiens hidtil vundne Hovedresultater, bliver det nødvendigt
at behandle to i deres Naturforhold saa forskellige Omraader som
Landjordens og Vandenes Organismeverden hver for sig. Ganske
vist findes der jo ogsaa levende Væsener, der som Amfibierne
kan leve baade paa Land og i Vand, og nogle, der som f. Eks.
mange Insekter fører en Del af deres Liv i Vandet (som Larver),
en anden paa Landjorden (som fuldkomne Insekter), men for de
biogeografiske Problemers Løsning volder disse dog ingen større
Vanskeligheder, saaledes at de i denne korte Fremstilling skulde
nødvendiggøre en særskilt Behandling.
Landjordens Organismer.
Da vi selv (Menneskene) hører til disse, er det naturligt, at det
er dem, vi har kendt længst og derfor ogsaa kender bedst. Et
overmande stort og besværligt Arbejde har maattet udføres for
blot at lære de mange enkelte Arter at kende gennem saadanne
Karakterer, at de kunde skelnes fra hverandre indbyrdes og
indordnes i et System. Og dette Arbejde er da ogsaa langt fra
endt endnu. Store Dele af Kontinenterne, som de mægtige Bjærg-
omraader i Centralasien og Centralafrika, de vidstrakte Ørkener i
Kina, Arabien, Australien og Afrika og de paa Planter og Dyr saa
overdaadigt rige Sumpe og Urskove langs Tropernes Kæmpefloder,
er endnu langt fra tilstrækkeligt udforskede til, at man der ikke
stadig opdager nye Slægter af højere Dyr og Planter. Og hvad det
lavere Dyre- og Planteliv angaar, navnlig det, der omfatter saa-
danne Former, som kun kan bestemmes ved Mikroskopets Hjælp,
saa opdages og beskrives der daglig nye Repræsentanter herfor
selv fra de bedst undersøgte Egne af Jorden.
Imidlertid bliver dog altid de højere, grønne Planter, der ved
deres Produktion af organisk Stof er Betingelsen for alle Dyrs og
de fleste lavere Planters Eksistens, dem, hvis Udbredelse og For-
deling paa Jorden det har størst Interesse at udforske. Og med
Hensyn til Kendskabet, til deres Former er man nu allerede kom-
men saa vidt, at man begynder at angive det samlede Antal Arter
af eksisterende Blomsterplanter med en saadan Nøjagtighed som
f. Eks. 133082 (Uphof, 1910). Selvfølgelig er et saadant Tal dog