Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

34i Aaret1)- Herefter har man inddelt Jorden i de bekendte Bælter eller Zoner, nemlig de 3 Hovedzoner: 1) den tropiske eller ækvatoriale, paa begge Sider af Ækvator indenfor Vendekred- sene, 2) de tempererede, Nord og Syd for Vendekredsene ind- til Polarkredsene, og 3) de kolde eller arktiske Zoner, Nord og Syd for disse indtil Polerne. Denne nøjagtige matematiske Inddeling falder nu ikke just sammen med den virkelige Varme- fordeling paa Jorden, idet Grænselinjerne for denne, de saakaldte Isotermer, der angiver Steder med samme Middeltemperatur, har et ret bølget Forløb, fordi flere andre Faktorer end den fra Solen modtagne Straalevarme har Indflydelse paa Jordens Tempe- raturforhold. Og navnlig bliver der en gennemgribende Forskel paa Sommer- og Vinter- Isotermernes Forløb i de Egne, hvor Forskellen paa Aarstiderne gør sig gældende. Og for de levende Væsener bliver det ikke altid saa meget de aarlige eller halvaarlige Middeltemperaturer som Svingningerne inden- for de absolute Temperaturer, der faar den afgørende Betyd- ning. Paa et Steds Temperaturforhold influerer foruden dets geografiske Beliggenhed særlig Højden over Havet, Nedbørens Mængde og Fordeling (Skydække) samt Afstanden fra Havet og fra de deri optrædende kolde eller varme Strømme. Og skønt Svingningerne i Almindelighed er størst paa de højere Bredde- grader, kan de dog ogsaa være ret betydelige selv indenfor den ækvatoriale Zone. Saaledes kan Middeltemperaturen i Aarets kol- deste og varmeste Maaned variere med over 200 i Saharas, Kala- haris og det australske Kontinents Ørkenomraader, men rigtignok med 65° ved Jordens nordlige Kuldepol, Werchojansk i Sibirien, ved den nordlige Polarkreds. Derimod er der i det tropiske Bæl- tes Kystegne saa at sige ingen Forskel paa Sommer og Vinter, hvad Temperaturerne angaar, idet f. Eks. Middeltemperaturen i Buitenzorg paa Java er henholdsvis 25 °,5 for den varmeste (Sep- tember) og 240,5 for den koldeste (Februar) Maaned, og Middel- forskellen mellem Aarets koldeste og varmeste Dage (med hen- holdsvis 30°,! og 200,9) kun udgør 9 °,2, medens samme Stør- relse f. Eks. for Wien er 48° (som Differens mellem 330,5 og 14 °, 5). *) Det anses for godtgjort, at Jordaksen i tidligere Perioder har haft en anden Hældning mod Solen, end den har nu, og herudfra har man bl. a. kunnet forklare Fundene i Polaregnene af fossile Planter (Bregner, Cykadéer, Pal- mer), der ellers hører hjemme i et tropisk Klima.