Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

342 De samme Forskelligheder i Varmeforholdene, der gør sig gældende mellem de ækvatoriale Egne og Steder, som ligge uden- for disse, kan man omtrent genfinde ved at stige op ad et højt Bjerg. For hver 170 Meters Stigning i Alperne synker den aar- lige Middeltemperatur med i°, og Differenserne mellem de højeste og laveste Temperaturer sti- ger endda i endnu højere Grad paa Grund af den aftagende Lufttæthed. Da Plante- og Dyrelivet naturligvis ændrer sig i Overensstemmelse her- med, kan man paavise Høj- deregioner, der i mange Henseender svarer til de bio- geografiske Zoner (se herom S. 350 og 352). Var nu Plante- og Dyre- livets Karakter alene bestemt af de paa et Sted herskende Temperaturer — hvad de jo langtfra er — maatte man alt- saa vente at finde dem ret for- skellige, selv indenfor den tro- piske Zone, hvor der dog ingen egentlig Vinter er. Alt i alt bliver derfor Grænserne mel- lem de biogeografiske Zoner endnu mere uregelmæssige end Isotermerne, saa de geo- grafiske Breddegrader i hvert Fald ikke kan benyttes som Udgangspunkter for en saadan Inddeling. Naar bl. a. Plante- Fig. 107. Christen Raunkiær, 1. 29. Marts 1860, Docent i Botanik ved Kjøbenhavns Universitet, har foruden de i Teksten om- talte plantegeografiske Arbejder skrevet tal- rige mindre Afhandlinger og et monumen- talt Værk over »De danske Blomsterplan- ters Naturhistorie«, hvoraf dog endnu kun I Bind (742 S.), omhandlende de Enkim- bladede, er udkommen, samt en meget an- vendt »Dansk Ekskursionsflora«. (Se for- øvrigt Teksten og Literaturfortegn. S. 353.) geograferne alligevel i Almindelighed har holdt sig saa nær op til dem som muligt, har dette egentlig kun bragt Forvirring i deres Systemer, og de har da ogsaa maattet danne og anvende saadanne Betegnelser som subtropisk, subarktisk o. 1., der indeholder en Indrømmelse af, at Omraader, der i geografisk Forstand ligger indenfor én Zone, i biologisk Forstand egentlig tilhører en anden.