Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

35° ringe Antal Arter, dels er de ogsaa særligt beskyttede mod Kulde (og Vintertørke) enten ved at optræde med tykke, læderagtige Blade (de stedsegrønne Løv- og Naaletræer) eller ved at kaste deres Løv om Vinteren og lade deres Knopper være beskyttede af tykke Knopskæl. Alt i alt maa saadanne Egne da siges at have Hem i kry p to fy t klima. Og endelig er det kolde arktiske Omraade karakteriseret ved dets stigende Antal af Jordfladeplanter, Chamæfyter, eftersom Klimaet, navnlig Sommerens, bliver koldere og koldere. Her maa Planterne nemlig ikke alene være beskyttede mod Kulden fra oven, hvad de om Vinteren bliver ved Snedækket, men de maa tillige kæmpe mod Kulden fra neden, fra den frosne Jord, der ikke altid naar at tø op i ret store Dybder i den korte Sommer, og som selv paa denne Aarstid let er udsat for at fryse igen, navnlig naar den ikke er dækket af Plantevækst. Hemikrypto- fyterne holder sig vel paa omtrent samme Tal som i den koldt tempererede Zone, omkring Halvdelen af alle Arter, men Chamæ- fyterne erstatter efterhaanden alle andre Livsformer, saa de i de koldeste Egne naar op imod en lignende Procent som Hemi- kryptofyterne. Disse Egne har da Chamæfytklima. Det er endogsaa lykkedes Raunkiær at konstruere saakaldte Biochorer (et af Koppen først anvendt Udtryk for de Linjer, der afgrænser levende Væseners Udbredelse paa Jorden) for hen- holdsvis i o, 20, 30 (og flere) Procent Chamæfyters Optræden rundt omkring Jorden i det nordlige arktiske Omraade og vise, hvorledes disse Biochorer nøje falder sammen med tilsvarende Juni-Isotermer, io°/0 Chamæfyt-Biochoren med c. 10 0 Juni-Isotermen, og 20 °/o Chamæfyt-Biochoren med c. 4,44° Juni-Isotermen, saaledes at han derefter har kunnet dele det nordlige kolde Omraade af Jorden i en Række vel afgrænsede Zoner efter Livsform-Biochorernes For- løb. Og han har endvidere vist, at det indbyrdes Forhold mellem Livsformerne forskydes paa ganske samme Maade indenfor det nordlige koldt tempererede Omraade i forskellige Højder af Bjærge (i Alperne, Kaukasus, Karpatherne, de skotske Højfjælde), saaledes at man ved en Vandring i Højden gennemskrider regionale Bæl- ter svarende til de biogeografiske Zoner, som passeres ved en Rejse mod Nord. Raunkiær mener da, at det ved fortsatte Studier af Livsfor- mernes Fordeling skal lykkes at inddele Jorden i en Række planteklimatiske Bælter, der giver et langt paalideligere og fyl-