Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362
direkte Sammenhæng mellem Dyre- og Plantelivet, medens de
rent fysiske Faktorers Indvirkning paa Dyrene først kommer i
anden Række. Ti det er f. Eks. hovedsageligt, fordi Kulden og
Tørken hæmmer Planternes Udvikling, at Dyrene — af Mangel
paa Næring — da ogsaa maa indstille deres Livsvirksomhed.
Men en biologisk-økologisk Inddeling af visse Dyresamfund er
ogsaa forsøgt med andre Principer som Basis, f. Eks. eftersom de
foretrækker Lys eller Mørke (Dag- og Natdyr, Beboere af den
aabne Mark eller af Skovens Skygge, af Gange, Huler eller Grot-
ter under Jordens Overflade), eftersom de er 1 Stand til at flyve
(Fugle, Insekter) og svømme (mange Pattedyr, Fugle og Kryb-
dyr), eller de er jordbundne o. s. v. Men i kun faa af disse
Tilfælde er man dog naaet ind til en finere Analyse af de pri-
mære Faktorer, der præger og bestemmer Dyrenes Levevis, eller
til at give en mere omfattende Fremstilling af et Omraades sam-
lede Dyreverdens Økologi. Opgaven er sikkert ogsaa adskilligt
vanskeligere end for Planternes Vedkommende, saa vi maaske
kommer til at vente endnu en Tid paa en nogenlunde fyldest-
gørende Fremstilling af de mange herhen hørende iøvrigt meget
interessante Forhold. I alle Tilfælde er der nu gennem Plante-
økologien givet et Forbillede for en tilsvarende Behandling af
Dyreøkologien, saa man maa haabe, at Zoologerne snart med lig-
nende Energi som Botanikerne vil kaste sig over denne Side af
Biologien.
Vandenes, særlig Havets, Organismer.
Langt den største Del af Jordens Organismer lever i Vandet. Ti
ikke blot dækker dette omtrent de tre Fjerdedele af vor Klodes Over-
flade, og det indtil Dybder, der overgaar de største Bjerges Højde,
men medens Landorganismerne som før nævnt er indskrænkede
til at færdes paa og i de allerøverste Jordlag i højst nogle faa
Meiers Dybde, kan der findes levende Væsener i alle mulige Dyb-
der af Vandet, mellem dets Overflade og dets Bund. Og da Livs-
betingelserne endelig tillige er særlig gunstige i Vandet i Sammen-
ligning med, hvad de i Almindelighed er paa Landjorden, er det
første ogsaa relativt rigere paa Liv end den sidste.
Men det er kun en forholdsvis ringe Del af Vandets Organis-
mer, man har kendt førend for ganske nylig. De større, for Øjet
umiddelbart synlige, Dyr og Planter, der lever i de ferske Vande,
ved Kysterne og i de overfladiske Lag af Oceanerne, har man na-