Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

36i sociation, staar som Regel i det nøjeste indbyrdes Forhold til hinanden, saaledes at den ene ofte betinger den andens Eksistens. Men om al den gensidige Paavirkning, der kan være Tale om, saavel som om særlige Tilpasninger til Fugtighed, Varme, Lys o. s.v. maa der henvises til de foregaaende Afsnit af denne Bog. — Hvad angaar Dyrenes Fordeling indenfor et givet Omraade og deres Tilpassethed til og Afhængighed af ydre Faktorer, saa har man vel — som nævnt — ogsaa i de senere Aar anstillet økologiske Undersøgelser for visse Gruppers, dog særligt Havdyrs, Vedkommende, og har paa tilsvarende Maade som for Planterne opstillet Formationer, Associationer, Facies o. s. v., men nogen samlet Oversigt over Landdyrenes Økologi er endnu ikke given. Man har forsøgt forskellige naturlige Inddelinger efter Dyrenes Opholdssteder og f. Eks. paavist iøjnefaldende fælles Træk hos de Former, der lever henholdsvis i Skove, paa Stepper, i Ørkener o. s. v. Da Variationerne i Temperatur og Luftfugtighed er ringere i Skoven end paa den aabne Jord, og der i den første ogsaa gen- nemgaaende vil findes forholdsvis rigeligt af vegetabilsk Føde hele Aaret rundt, vil Skovens Dyr i Almindelighed være mere for- vænte og mindre modstandsdygtige mod ugunstige Livskaar end andre. Man vil blandt dem ogsaa finde paafaldende mange klatrende, springende, flyvende og flagrende Former, men natur- ligvis vil deres Udrustning, Levevis og Arter variere stærkt med den Slags Skove, til hvilke de er knyttede, og med de Klimater, under hvilke de forekommer. — Derimod maa Steppens og Ørkenens Dyr kunne taale store Svingninger i Temperaturen, Fugtigheden og Næringsmidlernes Mængde. De har ofte Jord- bundens eller Vegetationens fremherskende Farve; de er tit fortrinlige Løbere og Springere, og deres Legeme har da en dertil indrettet Bygning. Og naar Næringen, paa Grund af Tørke eller Kulde, eller fordi den ædes op, bliver for knap, kan de foretage lange Vandringer over store Afstande, under hvilke de ogsaa un- dertiden trænger ind i Skovene. Mange Steppe- og Ørkendyr har en Hviletid i den kolde eller tørre Periode. Flere Pattedyr og en Mængde koldblodige Dyr sover saaledes Vinter- eller Sommer- søvn eller gaar i en fuldstændig Dvaletilstand; det sidste gælder f. Eks. mange Ørkensnegle, der i Tørtiden kikker deres Skal ganske lufttæt til og da hverken indtager Føde eller aander. I alle de her nævnte Tilfælde er der en nøje direkte eller in-